Bliv bedre til at præsentere din virksomhed

Kom og lær kunsten at præsentere og sælge, når Dragør Erhverv sammen med Dragør Kommune og Dragør Rotary holder gå-hjem-møde.

Som leder i en af Dragørs mange mindre virksomheder og/eller iværksætter skal du kunne ”sælge varen”, når du har chancen for det – ved møder med kunder, præsentationer i netværk og overfor partnere og investorer.

Men hvordan bliver du ekspert i at præsentere din virksomhed, sådan at de forskellige målgrupper spidser ører og får lyst til at handle med dig? Eller hvordan sætter du en god præsentation sammen til den kommende konkurrence om at bliver Dragørs bedste iværksætter 2019?

Kom og lær kunsten at præsentere og sælge, når Dragør Erhverv sammen med Dragør Kommune og Dragør Rotary holder gå-hjem-møde.

Kenneth Johansen, som bor i Dragør, har gennem 30 år rejst i hele verden og med succes præsenteret produkter og udstyr for nogle af de mest kræsne kunder overhovedet: Højt specialiserede hjerte-kar-kirurger.

Han giver dig konkrete værktøjer, gode råd – og morsomme eksempler på, hvordan du absolut ikke skal gøre.

Tid og sted

Onsdag den 24. oktober kl. 19 til 21 på A P Møllers Alle 9A i Dragør.

Program

19.00 Velkommen v/Dragør Erhverv og Rotary Dragør
19.15 Bliv mester i at præsentere og ”sælge” din virksomhed v/Kenneth Johansen
Spørgsmål og svar
20.30 Netværk og snacks

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig på kontakt@dragoer-erhverv.dk. Ved tilmeldingen skal CVR-nummer og antal personer, som deltager, oplyses.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?