Natten mellem fredag og lørdag den 1.-2. oktober 1943 indledte tyskerne en aktion mod jøderne i det besatte Danmark.

Tilsvarende aktioner var foretaget tidligere i andre tyskbesatte lande. De tyske myndigheder, repræsenteret ved den rigsbefuldmægtigede i Danmark, SS-Obergruppenführer Dr. Werner Best, havde så sent som i slutningen af september 1943 forsikret, at jøderne i Danmark ikke skulle frygte noget.

Jøderne var advaret

Som meget ofte omtalt, vidste det jødiske samfund, at aktionen ville komme. Lige siden har der været skrevet utallige bøger og artikler om det var med Werner Bests viden, at hans fortrolige diplomaten Georg Duckwitz lækkende oplysninger om aktionen.

Flugten

Efter svære overvejelser valgte de fleste jøder at forlade hjemmet for at søge tilflugt på et sikkert sted. I første omgang hos venner, bekendte eller mennesker, der tilbød, at de kunne hjælpe videre til sikkerhed i det neutrale Sverige.

Om det har passet de tyske myndigheder, at det lykkedes ca. 7.000 jøder at bringe sig i sikkerhed i Sverige får man nok ikke noget klart svar på. Aktionen kunne udefra ligne en fiasko, da man kun fik arresteret få hundrede jøder.

Den tyske Værnemagt deltog ikke helhjertet i aktionen. Selv det tyske sikkerhedspoliti var instrueret om, at blev der ikke svaret ved henvendelse ved hjemmet, skulle man gå igen og ikke tiltvinge sig adgang.

Overfarten til Sverige

I mange år har det været Gilleleje, der har været synonym med hjælpen til jøder med flugten til Sverige. I bøger om flugten, kan man læse, at der skete transporter fra utallige danske havne og strande.

Amager og i særdeleshed Dragør optræder dog sjældent på kort eller i omtaler. Fiskerne på østkysten af Amager har ikke ville tale meget om 1943 af flere forskellige årsager, men skønsmæssigt er der kommet ca. 1.000 jødiske medborgere via Amager til Sverige.

Det nøjagtige tal kunne man måske fastslå ved yderligere gennemgang af arkiver i Skåne og Stockholm. Dengang opgav flygtninge næsten altid korrekte oplysninger til de svenske myndigheder. Senere blev man mere forsigtig og angav ofte forkerte oplysninger eller sagde, at det var mørkt og ikke anede, hvorfra man var sejlet.

Dragør

Mange jødiske familier søgte til Dragør, fordi man kendte lokale fra den tid, hvor man boede som landliggere i byen. Andre kontakter blev knyttet via fiskekonerne på Gl. Strand og andre igen blev henvist til Dragør via medlemmer af den spirende modstandsbevægelse.

Betalingen for transport har ofte været et debatemne. I Dragør, som andre steder, kan man dele transportudgifterne i tre hovedgrupper.

1: Jøder kom gratis over og fiskeskipperen afholdt udgift til brændstof.

2: Andre betalte rimelige udgifter til brændstof og lidt ekstra.

3: Så var der den sidste gruppe skippere, der fik betaling for brændstof, men yderligere ville have en større ”forsikringspræmie”. De anførte, at de risikere liv og lemmer for dem selv og familien samt, at deres båd kunne blive konfiskeret. Sidstnævnte gruppe er den man som regel hører om, men de andre grupper udgør flertallet.

Fiskerne og skippere på mindre fartøjer kunne på dette tidspunkt ikke vide, at risikoen var minimal, da det var dansk politi og domstole, der behandlede de sager, hvor et skib blev opbragt.

Risiko for at blive udleveret til tyskerne var til stede og risiko for at blive anholdt af tyskerne kunne man heller ikke se bort fra.

Betalingen

Efterfølgende har man hørt mange historier om de ublu priser, der måtte betales. Omregnet til nutidskroner er der set enkelte eksempler på, at en billet til friheden i Sverige kostede 100.000 kroner.

Mange havde ikke medbragt kontanter og andre flygtninge måtte så hjælpe med betalingen. Ofte var skipperen betalt på forhånd med indsamlede midler fra København bragt via kurér. Flere ministerier og firmaer havde også hjulpet med betaling trukket på ”diverse-kontoen”.

Mindesmærker

Mange steder, primært ved en kyst, er der mindesmærker for oktober 1943. I Dragør er transporterne markeret med en infostander ved kutteren K 571 – Elisabeth, der deltog i 1943-1944 med at sejle forfulgte eller eftersøgte fra Danmark til Sverige.

Den 5. oktober 2003 blev der afsløret en mindesten på Strandlinien ved Strandstien. Ved afsløringen talte lokalarkivar Lis Thavlov, borgmester Asger Larsen, overrabbiner Bent Lexner og forhenværende statsminister Anker Jørgensen.

En forsigtigt skøn anfører, at 600-700 jødiske flygtninge kom til Sverige via Dragør.

70-året den 1. oktober 2013 blev markeres langs Amagers østkyst og i forskellige havne langs øst- og nordkysten af Sjælland.