Carsten Maass: “Jeg tabte mit hjerte til Dragør”

Rigtig mange kender ham fra skolerne i Dragør. Først Nordstrandskolen og derefter både Skole Nord og Syd. Men det kan tage pusten fra selv den bedste, når han fortæller om sit liv i Dragør – ikke mindst engagementet efter skolelivet. En spændende rejse der startede i 1975. “Jeg tabte mit hjerte til Dragør”, siger Carsten Maass.

Mig og mit Dragør: Portræt af Carsten Dinesen Maass

Privatfoto

Hvor er det nu, vi har set dig før?

Jeg tror at mange i Dragør kender mig enten fra skolevæsenet eller fra museumsverdenen.

Efter mat/fys studentereksamen og et år i flyvevåbnet kom jeg desværre ikke i cockpittet på en starfighter, men blev stationeret på en radarstation på flyvestation Skagen. Vi var tre (den ene bor også i Dragør), som var uddannet både i Karup, Værløse og Kagerup, og rektor på Hjørring seminarium valgte at optage os, selvom vi var stationeret på Skagen. Vi bestod læreruddannelsen og daværende skoledirektør Ove Rud sendte en flybillet, så jeg kunne komme og hilse på Dragør skole, hvor jeg blev ansat i 1975.

Dr. Dich bad mig i 1976 om at blive medlem af bestyrelsen i Dragør Museumsforening, hvor jeg nu har været aktiv i 42 år, og i 1977 blev jeg opstillet til kommunalbestyrelsen. Jeg tabte mit hjerte til Dragør, og blev helt naturligt engageret i mange forskellige aktiviteter i lokalsamfundet som sport, kultur og Rotary. Jeg er en del af flere store netværk både i Dragør og uden for byen. Sidst på måneden skal jeg vise byen frem for min ”VIP”-gruppe, og vi har det privilegium i Dragør, at have kulturværdierne og historien lige uden for døren, så det er altid med stor glæde at tage mod gæster både fra indland og udland, og fortælle dem om Dragør og dens righoldige historie. Og denne gang bliver temaet den fantastiske indsats som modige borgere i byen gjorde for at redde deres landsmænd til Sverige.

På skolefronten blev jeg i 1988 Rybners afløser som viceskoleinspektør på Nordstrandskolen, og i 1992 (vi husker vel alle dette årstal) afløste jeg Preben Svalling som skoleinspektør. Senere blev jeg distriktsskoleleder for både Dragør Skole Nord og Syd. I et samarbejde med lærerne, administrationen og de andre skoleledere udviklede vi nogle af Danmarks bedste skoler, med en forvaltning, der understøttede skolerne og hvor der på alle niveauer var tillid og ledelsesrum. Vi gjorde lærerne til vore med-ledere og lagde vægt på at kompetenceudvikle hele personalet. Dragør skolevæsen var et sted, hvor man anbefalede sine kollegaer at søge til. I ledelsesteamet på Nordstrandskolen videreuddannede vi os med lederuddannelser bl.a. Diplom i ledelse på Forvaltningshøjskolen og tog en Master i professionsudvikling på CBS og Aarhus Universitet, for hele tiden at blive dygtigere til at lede og implementere forandringer. Dette betød bl.a., at vi både kunne bygge på de ting, som virkede og samtidig indføre den udskældte skolereform i 2014 på en måde, så den inden for de givne rammer på flere områder gav mening for lærerne og forældrene. At man så kort tid efter i 2015, før Folkeskolereformen var fuldt implementeret, på eget initiativ i Dragør kommune lavede en lokal ledelsesreform er en helt anden sag.

Efter mere end 40 år i skolevæsenet har jeg mødt utrolig mange ressourcestærke børn og forældre i Dragør. Min erfaring er, at har man først vundet forældrenes tillid og som skole lyttet og forstået at inddrage forældrene i arbejdet i skolen som en ressource, så kan man også senere løse næsten alle andre problemer på en god måde.

Hvad består din hverdag af?

Hver morgen året rundt mødes ’kl. 8 bade-holdet’ på badeanstalten. Dette er en god start på dagen, og for tiden foregår det i solopgangen med sjove bemærkninger, citater på den sorte tavle og en rask diskussion om emner, hvor vi i høj grad udfordrer hinanden. Man følger årets gang og glædes altid, når lyset og trækfuglene vender tilbage. Herefter hundeturen og lidt træning med Mille, som er en dygtig familie og jagthund og som er helt uundværlig. Nogle morgener er der så en snak og måske lidt kaffe ved bådelaugets hus. Motion i naturen og det rige fugleliv og faunaen, har altid haft min store interesse og det er netop også Dragørs særkende, at vi er omgivet af de smukke strandenge og en enestående natur, der strækker sig i et uafbrudt forløb til Vestamager. Vigtigt at de sidste grønne åndehuller i byen bør bevares som grønne kiler i et mere og mere fortættet bymiljø.

Privatfoto

Havet er det tætteste, som vi er på noget oprindeligt. Som familie har vi sejlet i alle vores ferier, da børnene var mindre. Danmark rundt og til Rügen og Østtyskland lige efter genforeningen. Mange af turene var med Yukon der var en gammel hajkutter, der var ejet af en gruppe af dragørborgere. Havnen i Dragør er heldigvis med gode menneskers hjælp gennem tiden blevet bevaret, som en autentisk havn med et frit ud- og indblik fra havet.

Hajkutteren “Yukon” af Dragør. Privatfoto

Vi har bevaret de mange historiske bygninger fra sejlskibstiden, og vores havn er stadig aktiv som et mødested med fiskeri, værft, røgeri og klubber til vandsport – for slet ikke at tale om skurbyen. Når man sejler Fyn rundt med de gamle træskibe oplever man desværre, at mange havne er ødelagt af boliger, men det er Dragørs heldigvis ikke. Man savner en træskibshavn, som man er ved at etablere i Holbæk. Det kunne måske være en understregning af stolte søfartstraditioner og give basis til mere håndværk på havnen.

Ellers er jeg p.t. i gang med at renovere vores hus i den gamle by, som jeg siden vi flyttede ind i 1997, endnu ikke er nået igennem. Dr. Dich kaldte det mentalhygiejne at arbejde med håndværk og vedligeholde et gammelt hus i Dragør, som har været beboet i mange generationer. Hvis de gamle huse kunne tale ville de kunne fortælle mange spændende historier.  Er ligeledes medlem af Unesco arbejdsgruppen, hvor vi nu er kommet på Kulturministeriets tentativliste. Et arbejde som vil kunne betyde, at vi bliver endnu mere bevidste om hvilken arv, som vi i Dragør Gamle By og på havnen kun har til låns til glæde for fremtidige generationer.

Jeg arbejder også som frivillig både i Mølstedlauget, som bl.a. holder museet på Dr. Dichs Plads åbent om sommeren, og med at vedligeholde Isbåden Mågen, som er en meget fin båd bygget af spejlskåren eg og som lodserne i Dragør har brugt til bl.a. transport over isen. Selv har jeg en gammel smakkejolle, som snart er 100 år gammel, og som konstant kræver en kærlig hånd. Vi håber på sigt at kunne lave et hjørne i havnen med de små gamle smukke bevaringsværdige skibe, som findes her i Dragør.

Carsten Maass med Mille ved sin side. Privatfoto

Jeg er også passioneret jæger og lige nu er der jagt primært på Fyn og Sjælland stor set hver weekend, og det giver mange gode oplevelser i det danske kulturlandskab – naturligvis sammen med gode jagtkammerater og min trofaste følgesvend Mille. Derudover har det altid ligget i mit dna at udforske verden, uanset om det er i det gamle Rom i Italien med familien, eller dykke langs et koralrev i Det røde Hav i nærmest vægtløs tilstand eller springe ud fra et fly i 11.000 fods højde og efter et frit fald svæve frit ned mod jorden.

Museerne er nok det område, som jeg dagligt arbejder mest med. Jeg har været medlem i bestyrelsen på Dragør Museum uafbrudt siden 1976, heraf 25 år som formand og har mange år ligeledes været næstformand i Museum Amager og haft et meget tæt og givende samarbejde med Dirch Jansen, der i en årrække var formand. Vi har nu gennemført en professionalisering af museumsdriften i Dragør kommune og Museum Amager, der nu er en selvejende institution. Bestyrelsen består af syv medlemmer. To fra foreningerne, to eksperter og to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og som noget nyt et medlem udpeget at Tårnby kommunalbestyrelse. Det har allerede sikret, at vi tænker hele Amagerkulturen ind i arbejdet på museet. Hermed er vejen banet for et tættere musealt samarbejde med Tårnby kommune, og vi har netop af styrelsen fået overdraget det kulturhistoriske ansvarsområde geografisk til også at omfatte Tårnby kommune. Jo der er rigtig meget at glæde sig over i arbejdet med en yderst kompetent bestyrelse, hvor alle bidrager med deres specifikke kompetencer med at udvikle et tidssvarende museum i en international klasse.

Privatfoto

Jeg er meget beæret over at være blevet valgt som bestyrelsesformand for Museum Amager for de næste fire år og har et tæt samarbejde med vores kompetente museumsleder Søren Mentz, der visionært har rejst vores museum fra at være et lokalt museum til at være et visionært og spændende museum både for vore egnes bysbørn og gæster udefra. Man kan løbende både her på Dragør Nyheder og i Dragør Nyt læse om de mange aktiviteter på Museum Amager, der kun kan lade sig gøre gennem et kæmpe engagement af museumsforeningerne og de mange frivillige laug som levendegør historien og bidrager til den daglige drift. Ca. 1.300 medlemmer er med til at støtte foreningernes arbejde.

Privatfoto

Nu skal Dragør Museum på havnen renoveres og moderniseres for bl.a. en donation på 2.500.000 kroner fra A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, samt arven fra Leise Blaes Schmidt. Derudover kommer et tilskud fra Dragør kommune (de ejer bygningen) samt fonde til at realisere udstillingerne. Arbejdet starter i marts måned 2019, og forventes afsluttet, så museet igen kan åbne i 2020. Det bliver en opgave, som jeg glæder mig rigtig meget til at lave i et samarbejde med museet og bestyrelsen. Vi tænker rigtig stort både omkring at skabe et moderne og tidssvarende museum med et udstillingsdesign, der kombinerer den historiske bygnings autencitet med den moderne informationsteknologi’s fortællemuligheder med inspiration fra andre nyere museer i Danmark.  Dertil kommer arbejdet med at planlægge 500 årets byjubilæum i St. Magleby i 2021. Museum Amager vil naturligt få en stor rolle i arrangementet – det er ganske vist.

Regeringen arbejder lige nu med en ny museumsreform, der kan få stor betydning for museerne i Dragør. Frygten er, at relative resursesvage museer som Museum Amager, kan miste deres statsanerkendelse, hvilket vil betyde færre ressourcer. Målet er tilsyneladende flere sammenlægninger og at få stærke museer i Danmark, der vil få til opgave at leve op til museumslovens fem søjler. Hvis dette bliver gennemført kan vi risikere at blive et anneks til et større museum, hvilket vil medføre at Museum Amager vil få problemer med både økonomien, der vil blive helt afhængig af kommunale tilskud og med at skaffe kvalificeret ledelse, hvis ikke museet og udstillingerne i fremtiden skal være baseret på forskning og udvikling. Vi er meget glade for, at en enig kommunalbestyrelse i Dragør bakker op om Museum Amager og politisk vil give sig til kende i denne sag. Den lokale opbakning til museet er en af de meget stærke kort vi har, hvilket ligeledes bliver bemærket i Slots- og Kulturstyrelsen. Derfor er det også vigtigt, at vi internt får udbygget et tæt samarbejde ikke kun med de kommunale institutioner som lokalarkivet, biblioteket, ungdomsskolen, erhvervslivet, turistrådet m.v., men ikke mindst, at vi udbygger samarbejdet om den fælles Amagerkultur og dens særlige identitet med Tårnby kommune, og det er proces, som vi er godt i gang med.

Hvad er den største nyhed i dit liv lige nu?

Jeg har lige sat mig for at lære, at blæse på jagthorn.

Hvad er dit bedste Dragør-minde?

Det er den daglige anerkendelse fra forældre og både nye og gamle elever, som jeg møder på min vej i Dragør. Det er en bekræftelse på, at man har betydet noget positivt for mange mennesker, og at man i nogle sammenhænge har gjort en forskel. Det er en ære, når en gammel elev eller forældre hilser ”Hej Carsten”.

Hvad er dit yndlingssted i Dragør?

Ud over det daglige kik ud over Sundet er det min daglige udsigt på Jens Eyberts Plads og Dr. Dichs Plads med de bevaringsværdige huse, miljøet med den brostenbelagte plads og den gamle grønne vandpumpe

Hvad er din yndlingsbegivenhed i Dragør?

Det er svært, men valget falder på fastelavn. Det er en national helligdag, hvor mange mennesker bidrager til en fest, der kulminerer med tøndeslagningen med de udsmykkede heste både i Dragør og i St. Magleby. Og man må heller ikke glemme de andre traditioner som f.eks. Dragørs sangkor på Blushøj pinsemorgen.

Hvad er dit bedste Dragør-tip?

Meld dig som frivillig på Museum Amager – der er brug for dig og dine kompetencer i et socialt fællesskab til at levendegøre historien – også for den kommende generation.


Navn: Carsten Dinesen Maass
Beskæftigelse: Pensioneret skoleleder
Ægtefælle: Gift med Karen, konsulent i København
Børn: To voksne drenge Christian og Nicolai
Tilknytning til Dragør: Har boet i Dragør siden 1975


Seneste artikler

 
 

Fik du læst?