Vi har modtaget:

Vi har modtaget: Brev til og fra Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller

Da Mærsk Mc-Kinney Møller for en del år siden, lidt uberettiget, blev kritiseret i dagspressen, følte jeg at jeg ville sende en hilsen til den ”Store Dansker”, hvilket jeg gjorde. Svaret fra Hr. Møller viser, at han også var stor nok til at sende brev til mig kun fire dage efter at have modtaget mit.

Hr. Møller og Hr. Gyngsø med lokalhistorisk brevudveksling.

Modtaget fra Benny Gyngsø


Kære Hr. Møller

                                                                                                          Dragør, den 3, marts 2011

Jeg sender Dem en hilsen fra en svunden tid, nemlig fra Svendborg før broen blev bygget til Tåsinge og fra en periode omkring 1890 til 1920.

Huset der var nabo til Villa Anna var beboet af min mormor og hendes forældre Knud Hansen og hustru Ane, Høje Bøgevej 33, min mormor (født ca. 1886) Maren Elise Hansen (gift Nielsen)og hendes brødre og søstre. Min mormor fortalte, at hendes forældre holdt avis sammen med Deres, ligeledes fortalte hun om salget af aktier i Dampskibsselskabet af 1912.

Min mormors broder Gunnar Hansen blev  maskinmester på Vindeby Færgen efter at have været væk i krigsårene hvor han også sejlede som maskinmester.

Høje Bøgevej 33 var det sidste hus i rækken inden Villa Anna der måtte lade livet ved brobyggeriet til Tåsinge.

Min mormor skrev til Deres fader om at hendes søn Børge Nielsen kunne få tjeneste ombord på et af deres faders skibe, der var positivt svar, han blev udmønstret 01.10.1931 med Nicoline Mærsk af Odense som messedreng, skibet lå på det tidspunkt i Marseille. Børge Nielsen afmønstrede i Aalborg 07.08.1934.

Denne hilsen er samtidigt en beundring over det livsværk De og Deres familie har skabt til glæde for Danmark.

Med venlig hilsen
Benny Gyngsø
2791 Dragør


Svaret fra Hr. Møller modtog Hr. Benny Gyngsø kun fire dage senere pr. brevpost og kan ses herunder.


 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?