For over 40 år siden åbnede føtex det første varehus i København. Det er snart 10 år siden, at føtex åbnede en afdeling i Dragør. føtex i Dragør ligner ikke de øvrige føtex varehuse og måske kan vi sige at det skyldes at det er personligt “designet” af Skibsrederen.
Af Dines Bogø
Forleden havde føtex food Dragør besøg af foreningen ”Smag på Dragør”.
Der var opsat små borde i hele varehuset med smagsprøver af alle typer. Kunderne, der handlede den aften, nød også godt af det spændende arrangement.
Fredag den 23. november 2018
føtex vil gentage succesen og fredag den 23. november mellem kl. 14 og 18 er der opstillet 12 boder med smagsprøver til varehusets kunder.
Konkurrence for børnene, der kan ”slå en sekser”. Kl. 18.00 vil der blive kastet 200 balloner ud med præmier. En af ballonerne vil indeholde hovedpræmien med en juleanretning til 10 personer. Lidt før 18.00 kan man fordel stå på østsiden af varehuset ved cykelstativerne.
føtex i Dragør
Det er over 40 år siden, at føtex åbnede et varehus i København. Om mindre end et år er det 10 år siden, at føtex food åbnede afdelingen i Dragør.
føtex i Dragør ligner ikke øvrige føtex varehuse. Man kan sige, at det er personligt designet af Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012).
Hr. Møller havde fået en henvendelse fra en større gruppe lokale, der ikke var glade for det oprindelige planlagte projekt med et stort højt parkeringsanlæg på taget af varehuset.
Efter skibsrederen havde aflagt besøg på Maglebytorv og kigget på omgivelserne, blev projektet ændret til det nuværende med parkeringskælder.
Mærsk Mc-Kinney Møller ejede på det tidspunkt Dansk Supermarked (Bilka, føtex og Netto) sammen med Salling i Aarhus. I årene 2014 til 2017 solgte Mærsk Møller deres andele i fællesskabet til samarbejdspartneren Salling Group.
Herman Salling var handelsmand til fingerspidserne, men samtidig en mand, der også privat kom sammen med direktøren for en stor konkurrent.
Flere gæster, der besøgte direktør Børge Olsen (Irma) ved hans runde fødselsdag, bemærkede, at Herman Salling og fruen hyggede sig i stuen i Børge Olsens villa på Frederiksberg.
Familierne Olsen og Salling havde været venner i mange år. Salling havde håbet, at Børge Olsen kunne sørge for, at når Irmas aktionærer ville sælge butikskæden, at det blev til Dansk Supermarked, men sådan gik det ikke i 1982.