Julestue på Amagermuseet

På Amagermuseet kan du den 24.-25. november komme til hyggeligt julemarked, hvor den gode julestemning er helt i top. Museet har fyldt Nordgård op med en masse spændende julevarer. Der er nisser, julekager, konfekt, brugskunst, hjemmelavet marmelade og honning. Du kan også få dekoreret dit eget honninghjerte med navn på.

Se museets film om Jul på Amagermuseet (2011) nedenfor:

Juleudstilling

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. De mange stuer er hyggeligt pyntet op efter alle kunstens regler. Du kan opleve juleskikke, som du kender det fra barndommens jul, men også opleve glemte juleskikke, der er forsvundet i takt med at nye skikke er kommet til.

Foto: Museum Amager

I storstuen er der julestue fra 1700-tallet, hvor der blev afholdt julestuer med mad, øl og julelege. Få fortællingerne om, hvorfor der altid skal være lyst tændt på bordet, og hvad laver det mærkelige gedebukkevæsen midt i stuen?

I Dirch Jansen stuen er temaet “Højt fra træets grønne top”. Her er der pyntet op til jul i 1840’erne. Der er kommet juletræ i stuen med spiseligt pynt, og i toppen af træet sidder nissen, og på bordet ligger gåsestegen klar til at blive fortæret af familien.

I pigens kammer myldrer det med nisser. Kan du tælle, hvor mange der er? Foto: Museum Amager

I Dragørstuen holdes der jul som hos Einar Larsen i 1943. Han ejede kutteren Elisabeth K571, som han sejlede jøder i sikkerhed i i Sverige i oktober 1943. I stuen vises den sidste jul han holdt i Dragør, inden han selv måtte flygte til Sverige i 1944.

I caféen serveres der lune æbleskiver med varm gløgg og for børnene er der nissesporjagt. Kan du finde nissens forsvundne tøj?

Juleudstillingen er åben 24. november – 16. december kl. 12-16. Der er lukket mandag. 

Du kan se mere på museets hjemmeside her

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »