Ugens Bolig: Fantastisk villa i et af Dragørs bedste områder

Ugens Bolig præsenteres af Home Tårnby/Dragør:
Velkommen til attraktive Søvang i Dragør. Her på Tværvej 24 åbner vi nu dørene op for en helt igennem formidabel bolig i to plan, der er det perfekte valg for den kræsne familie der ved, hvad de vil have.

Flot moderniseret overalt – lavt energiforbrug

Den flotte trævilla er fuldstændig gennemmoderniseret og rummer alt der hører sig til i en luksusbolig af denne kaliber. Når man træder indenfor bliver man budt velkommen af en entré hvor man kan hænge sin jakke, inden turen går videre ind i det nyere IKEA-køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen. De flotte, mørke moduler og de massive bordplader er med til at skabe et stemningsfyldt rum fuldt af eksklusivitet og rummelighed, hvor man i sandhed kan udforske sine kulinariske evner på bedste vis.

Klik på billedet for at komme til boligens annonce hos Home

De smukke plankegulve i egetræ fører videre ud i stuearealet med brændeovn, der har et godt og naturligt flow og plads til at indrette med både spiseareal og sofagruppe.

Klik på billedet for at komme til boligens annonce hos Home

I stueplan finder man boligens første værelse samt et lækkert kvalitetsbadeværelse med bruseafsnit, badekar og lækre gulvfliser, og til slut et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

Klik på billedet for at komme til boligens annonce hos Home

En trappe i køkkenet fører ovenpå til førstesalen, hvorfra der fra reposen er adgang til de resterende kvadratmeter. Her har man de tre sidste værelser og endnu et udsøgt badeværelse, der har væghængt toilet og brus.

Klik på billedet for at komme til boligens annonce hos Home

Villaen har prydet adressen siden 1975, og rummer i alt 160 veldisponerede kvadratmeter. Den indendørs opvarmning kommer fra brændeovn, varmepumpe og solcelleanlæg, der sikrer et lavt energiforbrug i hele boligen. På solskinsdage kan man nyde vejret i den hyggelige have, der naturligvis har en træterrasse, der er den perfekte ramme for sommerens grillmiddage for venner og familie.

Klik på billedet for at komme til boligens annonce hos Home

Her er forudsætningerne i orden for at få etableret et godt og trygt familieliv. Ejendommen ligger i et hyggeligt og roligt villaområde, der er særdeles børnevenligt, og hvor der er et godt sammenhold i grundejerforeningen. Man befinder sig tæt ved alle naturens goder, der blandt andet tæller både strand og skov, så man altid kan finde et tilflugtssted efter en lang dag på arbejde.

Dragør er utroligt populært for børnefamilien, og man finder en velrenommeret skole blot 3 km fra hoveddøren, offentlig transport lige ved, og 20 minutters køretur ind til Indre By.

Er du ligeså forelsket i denne skønne ejendom som vi er? Så er det nu du skal slå til, for den har virkelig meget at byde på! Der er åbent hus søndag den 25. november kl. 14.45. Kontakt Home for yderligere information.