“Den smukkeste lille by” – Ny kortfilm om vandpark, demokrati og disruption

Det er nok de færreste der har overhørt den heftige debat om Dragørs planer om en stor vandpark ved navnet Copenhagen White Water Park. Vandprojektet blev præsenteret umiddelbart op til det store budgetforlig tilbage i starten oktober.

Billede: cwwp.dk

Projektet blev først præsenteret med en beliggenhed på Kirkevej i Dragør, men en decideret borgerstorm med demonstrationer og viralt uvejr til følge, fik politikerne til at se på alternative lokationer og efterfølgende kom det nedlagte asylcenter i Kongelunden i spil. Det flyttede imidlertid ikke ret meget på stormvejret og siden oktober har der været en dediceret krig på de sociale medier med borgere som ønsker vandparksplanerne skrottet.

Spareplaner kombineret med vandpark blev en tand for meget for Dragørs borgere og udløste massive demonstrationer foran byens Rådhus. Foto: DragørNyheder.dk

En forholdsvis anonym borgergruppe startede en “Nej tak til vandpark” kampagne som har fået sin egen hjemmeside www.cwwp.info og efterfølgende blev der startet en “Nej tak til vandpark” underskriftsindsamling for at få væltet projektet.

Billede fra cwwp.info

Sidste skud på stammen er en kortfilm som den anonyme gruppe bag “Nej tak kampagnen” har lanceret på Facebook. Kortfilmen lader ikke budskabet være skjult og med en vis ironi blander man strandenge, babyfrøer og verdenskulturarv med brusende waterrafting tilsat operette i en “eventyrfortælling” som ikke lader nogen i tvivl om det klare budskab, som på godt dansk er, at vandprojektet ønskes derhen hvor peberet gror. Nedenfor kan du se kortfilmen (forudsætter at du har en Facebook profil).

https://www.facebook.com/sofie.s.andersen/videos/10156744371367645/

Dragør, Demokrati og Disruption – det er op til læserne, men sagen stopper næppe med denne kortfilm.

Billede fra kortfilmen
 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?