Kai Oluf Lippmann var direktør for firmaet Simonsen og Weel. Han omtales også som manden der sikrede museet økonomisk ved flere lejligheder. Han var nær ven med Sophus Falck og så fik han en vej opkaldt efter sig. Hvem var denne Kai Lippmann?
Af Dines Bogø
Mange i Dragør nikker genkendende til navnet Kai Lippmann (1882-1951). Hvor er det nu lige man kender det navn fra?
I området ved Lundevej tæt ved nuværende sognegrænse og den gamle kommunegrænse, er man ikke i tvivl. Kai Lippmanns Allé er en blind privat fællesvej på 187 meter.
Kai Lippmann og Amager
Var han sognerådsformand eller borgmester? Var han skibsreder, byens læge eller grundsælger?
Kai Oluf Lippmann var direktør for firmaet Simonsen og Weel, der sidste år kunne markere 200-års jubilæum. Hans far Julius Isak Lippmann havde overtaget firmaet i 1888 og familien Lippmann var ejer og leder af firmaet i mere end 100 år.
Firmaet Simonsen og Weel var kendt for handel med forbindsstoffer, forhandling af operationsudstyr til hospitaler og levering af maskiner til medicinalindustrien.
Fra 1928, efter faderens død, var Kai Lippmann ejer og direktør i firmaet.
Da ”Foreningen Øens historiske samling / Amagermuseet” blev stiftet i 1901 var Kai Lippmann med. Forholdsvis hurtigt var han stærkt engageret i arbejdet.
Han boede ikke i begyndelsen på Amager, men mange af hans kontakter havde relation til øen.
Han omtales ofte, som manden der sikrede museet økonomisk ved flere lejligheder. I dag er Museum Amager en selvejende institution og en af støtteforeningerne er ”Amagermuseets Venner”.
Firmaet lå i København og på Amagerbro. Kai Lippmann boede selv i indre København og senere på Frederiksberg. Da Kai Lippmann og hustruen Lisbeth i 1938 var forlovere ved Marguerite Viby og Knud Wolds bryllup på Sydamager, boede Lippmanns på Frederiksberg.
Kai Lippmanns Allé
Kai Lippmann var en meget nær ven med Redningskorpsets direktør Sophus Falck, der havde sommerhus i Dragør. De havde mødt hinanden i Hærens Sanitetskorps.
Han engagerede sig stærkt i Redningskorpset, hvor han blev en af Sophus Falcks mest betydningsfulde økonomiske støtter, men Lippmann foretrak at arbejde i stilhed. Kun ved at kigge i arkiver, kan man se hans store indsats og engagement.
Fra foråret 1943 under besættelsen ejede Kai Lippmann gården på Stautz Allé 1 (A.P. Møllers fødehjem- og barndomshjem). Lippmann ville selv flytte ind på gården, men hans nødvendige hastige afrejse til Sverige i september 1943 ændrede hans planer?
Sønnen Ole Lippmann fortæller, at hans far fik sået rumænske mælkebøtter på jordstykket ved gården.
Hans far havde læst i en artikel, at man kunne udvinde latex af mælkebøtterne. Det blev aldrig til mere end 200 gram, men til gengæld, har de senere beboere på vejen ”haft stor glæde” af en særlig hårdfør importeret sydeuropæisk mælkebøttetype.
At der fra samme område i 1914 var leveret muld til Dragør Fort med tipvogne ad Drogdensvej, har måske været medvirkende til at de rumænske mælkebøtter ikke havde de bedste betingelser?
Kai Lippmann opholdt sig i Sverige til befrielsen i 1945. Da han kom tilbage, boede han til sin død i en villa i Kastrup med sin nye hustru.
Sønnen Ole Lippmann er mere kendt end faderen. Ole var langtfra enig med sin far om, hvordan firmaet skulle ledes.
Ole Lippmann blev i 1945 SOEs danske repræsentant og det var ham, der modtog de første britiske tropper i Københavns Lufthavn om eftermiddagen den 5. maj 1945. Han var aktiv i Jutlandia ekspeditionen til Korea og han var med til at oprette et nødhospital i Ungarn i efteråret 1956.
I 1947 blev Kai Lippmann gift igen. Veninden Doris havde han havde mødt i Sverige. Efter den tid blev forholdet mellem far og søn stærkt neddæmpet.
Den nye vej “Kai Lippmanns Allé” på marken syd for gården blev anlagt, da Lippmanns arvinger solgte gården og jorden i 1951.
Kai Lippmann ligger begravet på Store Magleby kirkegård og museet har været med til at sikre, at gravstedet blev vedligeholdt.
