Ugens Bolig præsenteres af home Tårnby-Dragør: Smuk og sjælfuld palævilla på Dragørs bedste adresse.
Sjældent udbudt i midtbyen
Med nøglerne til denne storslåede palævilla køber I jer ikke bare et nyt hjem; I starter også et helt nyt kapitel, hvor boligen, i symbiose med den fremragende beliggenhed, helt naturligt bliver til en livsstil. En ægte livsnyder én af slagsen!
Adressen på Drogdensvej 29 giver jer den ultimative beliggenhed lige i smørhullet mellem Dragørs gamle bydel og den mere maritime del omkring havnen og stranden. Dette medfører helt enestående muligheder og scenarier i hverdagen:
Her kan I straks nyde en romantisk slentretur langs de brostensbelagte stræder i Dragør efterfulgt af en lækker wining & dining-menu på Restaurant Beghuset og senere en god film i Dragør Biograf for at slutte aftenen af. Eller måske en hyggelig aftentur i sensommersolen nede på havnen med is og kig udover havnens mange både sammen med hele familien!
I kan også nyde godt af de attraktive badefaciliteter med både Mormorstranden, Pontonerne og selve Badeanstalten, som alt sammen er beliggende få minutters gang herfra. Sommer som vinter kan I tage turen ned på badeanstalten og vælge mellem en dejlig, kølig dukkert i julivarmen eller et opkvikkende gys i minusgrader, mens sneen daler. Men pas på – de drilske gæs fra Gåserepublikken følger jer gerne på vej ned ad grusstien som en naturlig del af charmen.
Som I nok fornemmer, har denne perle af en pragtejendom utvivlsomt en af Dragørs allerbedste adresser. Villaen udstråler en helt særlig aura, nærmest majestætisk, med sit flotte ankomstparti foran og den betagende udsigt til vandet. Allerede udefra vil I bemærke, at dette hus har en helt særlig karakter. Omme på den anden side venter en dejlig, lukket have, som er vokset flot op med store træer og buske.
Her kan sommeren tilbringes i ro og mag til en lydkulisse af vandbassinets rislen og til synet af naturen, der folder sig smukt ud i horisonten. Udvendigt kan I også se frem til at indrette jer i det fine udhus i stil med hovedhuset, hvor der er indlagt varme og strøm, ligesom I får er garage med god plads.
De mange detaljer udendørs matcher heldigvis standarden, så snart man bevæger sig indenfor til boligens imponerende 245 kvadratmeter. Her er der først og fremmest masser af plads til børnefamilien, da planløsningen byder på to badeværelser, så man slipper for køen på de travle hverdagsmorgener, samt en række store, rummelige værelser oppe på 1. salen – endda med mulighed for at etablere et ekstra.
Samtidig er det i sandhed også en bolig med plads til gæstebud, da I får hele fire charmerende stuer og et dejligt køkken-alrum at samles i til jul, fødselsdage og spontane middagsaftaler. En smuk hall med seks meter til loftet byder velkommen til det hele herligheden og indikerer helt fra start, at I går en elegant bolig i møde med flotte og velholdte detaljer overalt.
Med havnen, stranden, Dragør Fort, Sylten, den gamle bydel og parken lige udenfor døren mærker i virkelig sjælen og identiteten ved at bo i Dragør.
Kontakt home Tårnby-Dragør for yderligere information og fremvisning.