Med en lodret boring på ikke mindre end 100 meter har en Dragørborger og energientusiast tager kampen op for et grønnere Danmark, skriver Dansk Energi som netop har udgivet en artikel om det bemærkelsesværdige varmeanlæg som er blevet installeret i en privat bolig i Dragør.
Måske har nogle bemærket det store maskineri på Rønne Allé som var opstillet gennem nogen tid. En gigantisk boremaskine som gør det muligt at hente varme op fra undergrunden, kan vi her afsløre. Siden uge 44 har det nye anlæg været i drift og forsyner huset på Rønne Allé med jordvarme, oplyser Kristine Bak i dag til DragørNyheder.dk.
Artikel af Michael Bilde Hinrichsen – udgivet af Dansk Energi
”Tjah, indtil videre er det nok mest for entusiasterne”, siger Kristine Bak med et skævt smil, mens hun brygger kaffe i det blå hus nær den gamle del af Dragør.
I kælderen er en installatør ved at forbinde to køleskabsstore varmepumpe-moduler, der sammen med væskefyldte slanger i to 100 meter dybe nyborede huller i forhaven sørger for, at hun og manden Lars Tøgern fremover får grøn og billig varme.
Grøn fordi varmepumpen er drevet af strøm, der i Danmark produceres af vedvarende energi for to tredjedeles vedkommende – og fordi varmekilden er grundvandet. Billig, fordi hendes hidtidige varmeregning fra naturgasfyret på cirka 22.000 kroner om året nu er afløst af et årligt forbrug af el til varme på omkring 9-10.000 kroner, mens anlægget er stort set vedligeholdelsesfrit.
Når såkaldt ’vertikale’ jordvarmeprojekter trods alt ikke er en ’no brainer’, der sælger sig selv i tusindtal, men endnu er forbeholdt relativt få, skyldes det etableringsomkostningerne, der i Kristine Baks tilfælde lander omkring en kvart million kroner.
Hovedparten af dem til at få boret de to dybe huller, men også køb og installation af varmepumpen, samt afpropning af gamle gasinstallationer både ude og inde fylder på den samlede regning.
“Tilbagebetalingstiden på investeringen er helt sikkert for lang, men nu havde vi pengene og muligheden, og så er en besparelse hvert år på 12-13.000 kroner ikke så ringe oven i at gå foran med et godt eksempel.
Der er dog oplagte muligheder for effektivisering – for eksempel på boringen, hvis man kan bore flere huller i samme område, når man alligevel er i gang. I dag er der dog kun 3-4 anlæg i Dragør.
– Tilbagebetalingstiden på investeringen er helt sikkert for lang, men nu havde vi pengene og muligheden, og så er en besparelse hvert år på 12-13.000 kroner ikke så ringe oven i at gå foran med et godt eksempel, fortæller Kristine og Lars, der har puslet med idéen siden 1990’erne.
Gammel ræv i energiens verden
Særligt Kristine er ingenlunde ukendt med teknik, energi og varme. Faktisk har hun tilbragt mere end 30 år i Energistyrelsen indtil hun gik på pension for nogle år siden. Og nu hvor hun selv har prøvet projektet på egen krop, kunne hun godt tænke sig at se noget lignende finde vej ind i Dragørs kommuneplan. Her er hun også selv politisk aktiv og formand for liste T, Tværpolitisk Forening.
– Det betyder meget for os, at løsningen er grøn, og vi kan jo se, hvor hurtigt interessen spreder sig. Der er allerede en af vores naboer, der har sagt, at sådan et anlæg skal han også have, fortæller Kristine Bak.
Huset fra 1918 er 165 M2 stort med næsten fuld opvarmet kælder. Derfor skal der 10 kW varmeeffekt til, og med cirka 20 meter hul/kW som tommelfingerregel var det nødvendigt at bore 200 meter hul, der af effektivitetshensyn endte som to styk på hver 100 meter. Nu fylder det kun et par havefliser i det lille forhavestykke.
“Det betyder meget for os, at løsningen er grøn, og vi kan jo se, hvor hurtigt interessen spreder sig. Der er allerede en af vores naboer, der har sagt, at sådan et anlæg skal han også have.
– Vi elsker vores have og har planter for en mindre formue, så det var ikke en mulighed for os at grave vandrette slanger ned, som ellers er det mest normale inden for jordvarme, fortæller Kristine Bak.
Forhaven minder lige nu mest af alt om en mudderpøl, og vi får ’kager’ under skoene af 65 millioner år gammel kalk, der har måttet vige pladsen til fordel for varmeslanger og en samlebrønd. Men processen med at skifte fra gas til jordvarme været utrolig nem og er klaret på to uger, da først miljøgodkendelsen af boringen var i hus, forklarer hun:
– Hullerne til de nye jordvarmeslanger tog halvanden dag hver at bore. Så kom HMN og fjernede net-installationen til gassen, mens en VVS-mand pillede gasfyret ned, inden den nye varmepumpe blev leveret og installeret på en dag.
450.000 fossile fyr skal ud
I Danmark er 1,7 millioner husholdninger – eller 65 procent af alle boliger – opvarmet med fjernvarme med en klar overvægt af etageboliger.
Af danske énfamiliehuse ligger cirka 70 procent uden for fjernvarmeområderne ligesom Kristine Baks hus i Dragør. Cirka 350.000 enfamiliehuse har i dag naturgasfyr, mens 80.000 stadigvæk fyrer med olie.
Andre 80.000 huse er i dag varmet op af varmepumper. I 2017 blev der solgt mere end 30.000 luft-luft-varmepumper, der primært bruges som varmekilde i mindre boliger og sommerhuse samt til køling. Samtidig blev der solgt cirka 6.000 luft-vand-varmepumper, der ligesom jordvarmeanlæg kan erstatte olie- og gasfyr, men er væsentlig billigere at etablere.
“Det er en god og grøn løsning, der har et stort potentiale. Særligt i rækkehuse med små haver, hvor der hverken er plads til vandrette slanger eller til udeelementet til en almindelig luft-vand-varmepumpe.
Richard Schalburg, chefkonsulent i Dansk Energi
– Lodrette jordvarmeanlæg er der stadig få af, fordi de er dyre at etablere. Men det er en god og grøn løsning, der har et stort potentiale. Særligt i rækkehuse med små haver, hvor der hverken er plads til vandrette slanger eller til udeelementet til en almindelig luft-vand-varmepumpe, siger chefkonsulent i Dansk Energi Richard Schalburg.
Artikel udgivet af Dansk Energi (www.danskenergi.dk)
