Vintersolhverv: Nu vender det endelig med årets korteste dag

Fredag den 21. december er en festens dag – ihvertfald hvis man er viking. Fredag er årets korteste dag – det der så fint hedder vintersolhverv. Det hele vender i dag og vi går nu mod lysere tider. Begivenheden er blevet markeret gennem tusindvis af år af forskellige folkeslag.

Allerede fra lørdag får vi et par sekunders mere sollys. Foto: DragørNyheder.dk

For vikingerne var denne dag noget helt særligt. De drak sig simpelthen i hegnet. Vikingerne var jo ikke kristne så i stedet for at fejre jul fik den en ordentlig skalle på øltønden.

Nu om stunder fejrer vi som sådan ikke vintersolhverv. De fleste vil nok mene, at de ca. 17 mørke timer dagen byder på, ikke giver anledning til nogen særlig feststemning. Snarere tværtimod. På den anden side, så giver årets korteste dag også årets længste nat og det kan jo for så vidt være godt nok. Vi kan også glæde os over at vi ikke bor på Nordpolen, som på dagen for vintersolhverv, er indhyllet i 24-timers mørke.

Fredag den 21. december vil døgnets 17 timer være i den mørke afdeling. Foto: DragørNyheder.dk

Præcis kl. 23.22 fredag vender kurven og vi kan igen se mod lysere tider. Allerede lørdag vil dagen være tiltaget med et par sekunders ekstra dagslys.

Ordet ’solhverv’ stammer fra det oldnordiske ’sólhvarf’, som betyder ’solvending’.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?