Læserbrev: Julehilsen fra Kim Dupont

Vi har modtaget: Lillejuleaften havde vi her i Dragør dén store glæde at vågne op til et mindre men smukt befriende snefald. Timingen kunne ikke være bedre, for at fuldende det idylliske billede af vores pragtfulde gamle by, som i virkeligheden måske stråler allermest når vinter- og julehyggen indfinder sig og så endda klædt i den smukkeste snehvide vinterfrakke.

Privatfoto

Skrevet af Kim Dupont

Af og til må man knibe sig selv i armen og spørge sig selv om dette blot er en vidunderlig drøm, eller om dette rent faktisk er virkeligheden, anno snart-2019?

Som man er statist i en levende julekalender, bevæger man sig rundt i vores hyggelige små gader, besøger varme butikker, betragter de sødeste nisse-opstillinger i smukt pyntet vinduer og løfter utallige gange familiens yngste op, for at de også kan være en del af hele julemagien. Man betragter børnene, idét deres ansigter lyser op, som fx da vores yngste barnebarn Emmanuels øjne næsten ikke kunne frigøres fra lodsmuseets modelskib, fyld med nisse-matroser.

Vi besøger juleboderne som heldigvis overlevede Tidsrejsen, spiser brændte mandler hos René, køber julesmykker hos spejderne eller drikker Charlottes og Kims vidunderlige julegløgg med tilsat Jamaica-rom. Samhørigheden er vel næppe større end netop ved juletid. Samhørigheden med de mennesker der bor netop hér, netop nu. Samhørigheden med byen, med de gamle gule huse og med historien, som fx ”Levende Låger” bringer os nær.

For Gitte og jeg, er netop den samhørighed grunden til at Dragør opleves som en bid af paradis. Et sted uden for tid og rum, ét sted hvor man finder ro til eftertanke og hvor man lader op – ét af de steder hvor man stadig hilser på mennesker man aldrig har mødt før!

For nylig kom det frem at Dragør, baseret på en række faktorer, var det mest attraktive sted at flytte til. For os der bor her, var det næppe overraskende. Dragør er en perle, som der ikke findes mange tilbage af. En perle, der på mange måder har overlevet tidens tand og historiens mange samfundsomvæltninger, der har forvandlet lignende idylliske samfund, til ”moderne forstæder”.

Men gode Dragør-folk har igennem tiderne formået at passe på byen. Tidernes og konjunkturernes skiften har både ved store indsatser og lykkelige tilfældigheder gjort det muligt at bevare vores gamle by så smuk og intakt, at det nu kun er et spørgsmål om tid inden vi optræder på UNESCOs fornemme verdensarvliste. Netop dét bekræfter med al tydelighed det helt unikke miljø, der omgiver vores dagligdag med indkøb, børneafhentning, motion, foreningsdeltagelse og alt det andet som præger den moderne danskers hverdag, hvor end man befinder sig. Forskellen er bare, at vi bor midt i historiske omgivelser, midt i magien – de gør kun de allerfærreste!

Sætter vi så tilstrækkelig pris på historien og de fascinerende omgivelser vi er en del af? Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, som aldrig ville kunne besvares andet end dybt subjektivt. Men jeg af den overbevisning, at skal vi bevare det unikke, skal vi også selv turde være unikke. Er vi som alle andre, får vi på sigt et lokalsamfund, der er som alle andre!

Uagtet vores personlige rolle i nutidens Dragør, har vi hver især en ”aktie” i at levere en mindst ligeså unik by videre til fremtidens kommende generationer. Vi skal forbedre, forfine og raffinere, dét vi allerede har. Vi skal ikke opfinde, eller genopfinde, det unikke – dét er der allerede, lige foran os, lige ude foran vores dør!

Vi skal dyrke den historiske unikhed, invitere udefrakommende inden for i fælleskabet, for en søndag eftermiddag eller for resten af livet. Vise omverdenen at der også findes en Dragør-måde at leve livet på!

Vi må aldrig glemme historien, men tværtom dyrke dén! Give den videre, i form af fortællinger til børn, børnebørn og oldebørn. Vi skal vise dem dé ting vi var med til at sætte vores aftryk på, dén skønhed vi var med til at skabe og efterlade. Og vi skal give dem lysten til selv at blive en del af dét liv millioner af mennesker verden over, ønsker de kunne leve.

Som med ens børn, har vi kun byen til låns. I et kort øjeblik i historien er vi her, et kort øjeblik hvor vi har mulighed for at påvirke, skabe og give videre. Vi efterlader os en arv og har dermed påvirket historien og dens gang. Men vi er, efter min mening, også forpligtet til at efterlade en arv, der gør vores verden en lille smule bedre, en lille smule mere rummelig, en lille smule tryggere og en lille smule smukkere.

Med dette ønske, vil jeg ønske alle en glædelig jul og er et skønt nyt Dragør-år!

Kim Dupont
Kommunalbestyrelsesmedlem i Dragør – Venstre
Næstformand Skoleudvalget
Medlem af BFKU og SSU.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?