Jens Bach Pedersen: ”Dragør Kirke er båret af byen”

Det er ikke lige til at adskille privat-Jens og Jens-præst, som han kaldes af mange. Som sognepræst boende i sit sogn er grænsen imellem det private og embedet flydende. Alligevel får vi i dag et lille glimt af manden bag præstekjolen. Han sejler havkajak, holder af Sydstranden på en iskold januardag og nyder en badetur på pontonerne om sommeren.

Af Camilla Lærke Lærkesen

Hvor er det nu, vi har set dig før?

Måske i kirken eller i sognegården til et foredragsarrangement? Eller på Sydstranden med hunden? Eller i fitnesscenteret?

Hvad består din hverdag af?

Der er megen identitet burdet op på min funktion som sognepræst, ligesom funktionen naturligvis også bærer præg af mig som person – så arbejdet får lov til at fylde en del. Derudover er jeg familie- og hundemenneske, jazzglad, køkkeninteresseret og forsøger at være væk og aktiv uden for kontoret.

Hvad er den største nyhed i dit liv lige nu?

At jeg begyndte at sejle havkajak med min kone sidste år. Vi glæder os MEGET til at komme i vandet igen!

Hvad er dit bedste Dragør-minde?

Det må være første gang vi lavede U2-gudstjeneste i Dragør Kirke. Menighedsrådet bakkede 110 % op om projektet, elektrikeren mødte ind med meget kort varsel og lagde vores eltavle om, da vi fandt ud af, at vi havde for lidt strøm til rock-og-rul-lyset, Søren Vinduespudser kom næsten uden varsel og hjalp med at mørklægge kirken, så man kunne se lyset, frivillige sponsorer var meget velvillige og meget generøse til at bidrage til festen – og ud over en kirke, der var proppet til randen, så sad der vel henimod 200 mennesker ude foran og deltog i gudstjenesten på storskærm og drak øl, som de løbende hentede på tanken. Det var både folkeligt og kirkeligt. Det hele gik op i en højere enhed, synes jeg. Det tænker jeg stadig på med stor glæde og taknemmelighed!

Hvad er dit yndlingssted i Dragør?

Som præst skal man jo fremhæve sin kirke. Jeg er MEGET glad for Dragør Kirke som højtideligt og rituelt rum. Bygget og finansieret af byen. Båret af byen, hvis historie nok også har smittet af på arkitekturen. Det er et rum med plads til eftertanke, fordybelse og de store følelser. Skulle man pege andre steder hen, så ville det nok være på gode venners spisestuer eller haver. Eller Sydstranden på en iskold og klar januardag, hvor tagtækkerrørene står glaseret af is, og solen får det til at funkle. Og – så kan jeg faktisk også rigtig godt lide vores lille bibliotek!

Hvad er din yndlingsbegivenhed i Dragør?

Juleaften i kirken. Byen samles og forsamler sig i sang. Unge og gamle. De velhavende og de knap så velhavende. Det glæder mig og rører mig – hvert eneste år.

Hvad er dit bedste Dragør-tip?

Den nye badebro på bagsiden af Fortet, som de fleste af os kalder pontonerne. En dukkert på en sommerdag og evt. en halv time i solen. Genialt!