Der er brugt ekstra penge på at forstærke bygningen af kraftværket Amager Bakke, så det er sikkert og lovligt at have en skibakke på taget. De udgifter kommer affalds- og varmekunder til at betale, skriver DR i en artikel. En ekspert vurderer at det kan være på kant med loven.
Der er flere funktioner i det nye kraftvarmeværk Amager Bakke. I stueetagen brænder det kommunalt ejede selskab ARC (Amager Ressource Center) affald af som bliver omdannet til varme og strøm og på taget står en kommunal fond bag et fritids-eldorado med vandrestier og skibakke, skriver DR i artiklen som indeholder kritik fra eksperter.
Problemet er at byggeriet har været dyrere for at gøre taget sikkert nok til, at almindelige mennesker må færdes deroppe. Den ekstra regning skal affalds- og varmekunderne betale for, og det er på kant med reglerne, siger professor i energiret, Ole Bent Gram Mortensen fra Syddansk Universitet til DR.
– Et selskab som ARC må og skal kun betale for det, der har med forsyningen at gøre, hverken mere eller mindre. Hvis man vil etablere rekreative aktiviteter på taget, så må det ikke gøre varme- eller affaldsregningen højere, forklarer professoren.
Amager Ressource Center (ARC) ejes af fem kommuner i Hovedstaden. Udover Dragør Kommune er det Tårnby, København, Frederiksberg og Hvidovre. De samme kommuner er medejere af det fonds-selskab, der står for fritids eldoradoet og ski-parken på taget – det hedder Fonden Amager Bakke (FAB). FAB har betalt for skihejs og resten af park-udstyret på taget, står der videre i artiklen fra DR.
Det er helt efter bogen med drifts-selskabet FAB, men der burde også have været regnet på, hvor meget ekstra selve byggeriet har kostet, for at gøre det sikkert og lovligt at bruge taget som en offentlig park. De udgifter kunne FAB dække, eventuelt med en tilpas husleje forklarer Ole Bent Gram Mortensen.
– Det ville være god forvaltningsskik at lave regnestykket for, hvor meget ekstra det vil koste at lave et sikkert tag, der er godkendt til offentlig adgang, før man bygger.
– Jeg kan som jurist ikke sige, hvor meget ekstra det koster ovenpå et kraftvarmeværk, men pointen er, at som udgangspunkt må et forsyningsselskab ikke have den slags omkostninger, siger Ole Bent Gram Mortensen til DR.
Forbrugerrådet Tænk er også bekymret over sagen. Når kommuner både vil have et nyt kraftværk til affaldsforbrænding til deres forsyningsselskab og en rekreativ skipark i samme projekt, så sidder politikerne med to interesser.
– Med begrænsede kommunale budgetter, er det måske bekvemt at lægge udgifter til en populær skipark over på forbrugernes affalds – og varmeregninger. Hvis politikerne skulle dække sikkerhedsudgifterne i byggeriet for tag-parkprojektet via skatterne, så var det måske slet ikke blevet til noget, siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Om der er lagt forkerte udgifter på regninger, kan Forsyningstilsynet tjekke, mens Ankestyrelsen kan undersøge, om ARC rent juridisk har overtrådt sine beføjleser. Men de to statlige instanser har ikke set på sagen endnu, skriver DR.
Du kan læse hele DR´s artikel her
