Fastelavn i Hollænderbyen: Mandfolk, historie og traditioner mødes

Fastelavn på Amager er forbundet med flere hundrede års traditioner. I Store Magleby er Fastelavnsridning stadig kun for mandfolk så hvis du vil se ordentlige køllebank så det smælder skal du en tur forbi Hovedgaden mandag.

Foto: DragørNyheder.dk

Fastelavnstraditionerne på Amager går langt tilbage i tiden. Man ved ikke med sikkerhed, om det var Hollænderne som i 1500-tallet, havde skikken med hjemmefra. I løbet af 1800-tallet fik Fastelavnsridningen sin nuværende form med faste regler for påklædning, pyntning af hesten og tøndeslagning med de fint forarbejdede fastelavnskøller.

Fastelavnspunch og tønderidt

Har du smagt den lokale punch med Amagerrom? Punchen nydes kun i forbindelse med fastelavn på Amager, så det er nu du har en unik mulighed for at smage den traditionsrige drik, der består af 60% Amagerrom. I gamle dage serveredes punchen i den store punchebolle. Bollen på billedet kan rumme 20 liter, og det var ikke ualmindeligt, at der blev tømt flere boller i løbet af en aften.

Der findes forskellige opskrifter på punch, men på Amagermuseet bliver den lavet efter den originale opskrift. Foto: Museum Amager

Fastelavnsmandag kl. 16 rider rytterne under tønden på Hovedgaden i Store Magleby, mens de synger ”Der er et yndigt land”. Herefter går det løs, og der rides til tønden i fuld galop. Hvem slår mon det sidste bræt ned og bliver kåret som tøndekonge 2019? Kom og oplev en traditionsrig dag, kig ind på Amagermuseet, smag amagerrommen og de lune æbleskiver.

Museet er åbent fastelavnsmandag  fra kl. 13:30 til 18:00. Der er gratis entré.

Sidste års Tøndekonge Jan Lek Larsen. Foto: DragørNyheder.dk

Nedenfor kan du se rytternes rute mandag:

Startsted: Kl. 09:20 i St. Magleby Borgerforening, Ndr. Kinkelgade 18

Rute: Ndr. Kinkelgade, Hovedgaden, Møllegade, Søndergade, Fælledvej, Sdr. Kinkelgade, Kirkevej, Hovedgaden, Ndr. Dragørvej, Hartkornsvej, Kirkevej, Stationsvænget. Frokost på Dragør Bistro kl. ca. 12:15. Kongevejen, Nørregade, Vest Grønningen, plejehjemmet Enggården, Markvænget, Jægervej, gennem vængerne over Sydstranden tilbage til St. Magleby via Møllevej, Søndergade, Strøby. Kaffe kl. 15:15 på ”Langhøigaard”. Tøndeslagning kl. 16:00 på Hovedgaden ud for Amagermuseet. Derefter rundt i det gamle St. Magleby med afslutning i St. Magleby Borgerforening kl. ca. 18:00

Tilmeldte ryttere til foreningen Vennekredsens fastelavnsridning mandag den 4. marts 2019 i Store Magleby:

David Abbott
Jannik Elmegaard
Dan Emskær
Theis Gertsen
Christian Hansen
Lasse Hansen
Per Wulff Hansen
Jens Guldborg Larsen
Jan Lek Larsen, Tøndekonge 2018
Morten Lihme
Thomas Morsing
Allan Buur Petersen
Bo Kratholm Petersen
Jan Petersen
Patrick Petersen
Peter Riber Sellebjerg
Gert Schmidt
Henrik Svendsen

I alt 18 ryttere

Kusk: Ole Buch Jensen

Seneste artikler

Fik du læst?