De startede med en bragende succes på Papirøen og flyttede så sidste år ud på Refshaleøen med det endnu større og vildere gastronomisk univers “Reffen”. Fredag slår de dørene op til 2019 sæsonen med masser af nyheder på den gastronomiske scene og det hele kan du skylle ned med 1000 gratis øl i weekenden.
I åbningsweekenden som starter fredag 29. marts inviterer Reffen udenfor med smagsprøver, 1000 gratis øl, DJ´s og meget, meget mere.
De åbner bl.a. med 2 nye kreative værksteder, 2 nye madkoncepter med butik, 4 splinternye madboder og 1 ny food truck.
Er du kreativ livsnyder og elsker du god mad så skal du overveje at svinge en tur forbi Reffen i weekenden til smags og sanseoplevelser i de over 50 forskellige boder og ellers bare chille ud og nyde weekendens forårsstemning – og måske snuppe en gratis fadbamse.
Hvor: Reffen, Refshalevej 167 A
Hvornår: Fredag 29. marts fra kl. 16.00
Priser: Gratis adgang. Masser af smagsprøver og 1000 gratis øl. Moderate priser på mad.
Du kan se mere på deres hjemmeside her eller deres Facebook her