Da damerne blev erstattet af automatik

I dag bruger vi overvejende mobiltelefoner, når vi skal ringe. Tilbage i forrige årtusinde havde vi ”fastnet-telefoner”. De fleste husker apparaterne med ”fingerskive” og senere ”tasterne”. Før den tid var apparater med ”håndsving” de mest udbredte.

(Foto udlånt af Else Arnbo)

Hvordan var de enkelte telefonabonnenter forbundet på Sydamager? Det var noget damer sørgede for.

af Dines Bogø

Central Dragør

For lidt over 120 år siden blev Dragør forbundet til omverdenen via telefon.

Centralen lå i bygningen ”Højerup” ved indkørslen til Dragør på hjørnet af Stationsvej og Kirkevej.

”Pension Posthuset”. Et ofte gengivet postkort fra 1908. Det er lods Mathias Steffensen med børnebørnene Aage (7 år) og Felix (10 år).

Omkring otte år senere flyttede centralen nogle få meter til ”Pension Posthuset”, Stationsvej 8. Centralbestyrer blev fra 1909 Amager Bladets redaktør Chr. Nicolaisen, der også ejede villaen.

Chresten Nicolaisen er nok mest kendt som den historiker der 1907-15 skrev bogværket ”Amagers historie”. Datteren Else Arnbo overtog ansvaret for centralen 1. januar 1934.

1907. Chr. Nicolaisen (1858-1944) og datteren Else (1905-2001) i haven Stationsvej 8, Dragør. I baggrunden den nyopførte jernbanestation, hvor man skimter indgangen til postkontoret, der også lå i bygningen. (Foto udlånt af Else Arnbo).

Centralerne udbygges

Gennem årene blev Central DRAGØR udbygget flere gange. Det første centralbord stod i stueetagen.

1908. Telefoncentralen på Stationsvej med datidens kendte tagstativer, hvor fra luftledningerne udgik til abonnenterne i Dragør. I trediverne begyndte telefonselskaberne, at lægge ledningerne i jorden. Fra centralen var der selvfølgelig ledninger til samtlige abonnenter. Desuden var der direkte centralledninger til centralerne i Magle (Tømmerupvej), Kastrup (Gammel Skovvej) og Amager (Norgesgade). Skulle have kontakt til andre centraler skete det via direkte ledninger til HC (Hovedcentralen i Nørregade).

I 1924 blev centralen udbygget og flyttet til 1. sal i villaen. Det var ved den lejlighed, at K.T.A.S. havde den frækhed, uden hensyn til historiske traditioner, at tvangsflytte abonnenter fra ”Central Store Magleby” til” Central Dragør”.

Chr. Nicolaisens hus på Stationsvej. Bankfilial og telefoncentral. Bemærk stativ til luftledninger. Bagermester Georg Ibsens villa på Linde Allé 1 blev opført af murermester Valdemar Holm i 1926. Dette foto er gengivet i et skrift fra januar 1928 og foto må derfor være fra 1927. (Amagerbankens billedsamling).

De 70 abonnenter i Store Magleby det gik ud over, bl.a. i ”Hollænderbyens” Hovedgade, måtte også lyde den tort, at få tildelt nye 3-cifrede telefonnumre under Dragør.

1935. Telefondamer holder pause i haven, Stationsvej 8. (Foto udlånt af Else Arnbo).

I 1953 blev Central DRAGØR igen udbygget og tre moderne centralborde blev installeret i stuetagen på Stationsvej 8. I samme villa har der været flere andre aktiviteter. Der har været atelier, pensionat og Amagerbanken havde fra 1908-39 filial i ejendommen.

1935 Telefoncentral Dragør. (Foto udlånt af Else Arnbo).

Central Store Magleby

Beboerne på den vestlige del af Sydamager og i Store Magleby havde fra 1906 hørt under Central STORE MAGLEBY, der fra 1910 lå i ejendommen ”Tømmerup Kro”.

Postkort af Tømmerup Kro ca. 1910. På taget ses stativet med telefonledninger. I 1914-18 var Tømmerup Kro også kommandokvarter for militæret.

Fra 1924 flyttede Central STORE MAGLBY længere ud af Tømmerupvej til nr. 209 i Viberup hos enkefru Ohlsen. Mange beboere i den sydlige del af Tårnby Kommune hører stadig fra gammel tid under det centralområde og ikke under KASTRUP.

24. juni 2009. Tidligere telefoncentral ”Magle”, Tømmerupvej 209 i Viberup. (Foto: Dines Bogø).

Centralerne automatiseres

Haven bag Stationsvej 8, nuværende Linde Allé 4A-4B, 4. juni 1942. Under besættelsen var der flere udfordringer. Flere ville gerne lytte med på udvalgte telefonlinjer. Else Arnbo afviste alle forsøg. Varemanglen var en anden udfordring. Man ville gerne være så meget selvforsynende som muligt under besættelsen. (Foto udlånt af Else Arnbo).

I 1963 var det blevet Sydamagers tur til at blive automatiseret. De to gamle manuelle centraler skulle sammenlægges under den fuldautomatiske central ”MAGLE (01) 53”.

19. december 1963. To dage før centralen lukkede. I forgrunden Else Arnbo, der havde været centralbestyrer siden 1934. Hun viser fotografen, hvordan man betjente centralbordet. (Foto udlånt af Else Arnbo).

I slutningen af december 1963 overførte K.T.A.S. alle abonnenter til den nye central på Fælledvej 7. Alle abonnenter, der havde været tilknyttet STORE MAGELBY fik tillagt 3000 til deres telefonnummer. Eksempelvis kom den tidl. manuelle abonnent STORE MAGLEBY 223 nu til at hedde 53 32 23.

De ca. 30 hel- og deltidsansatte telefondamer fra centralerne på Sydamager blev tilbudt ansættelse hos K.T.A.S. på endnu eksisterende manuelle centraler eller andre fagområder.

19. december 1963. Centralbestyrer Else Arnbo holder reception i anledning af den forestående lukning af centralen. Farvel også til 24 telefonistinder. (Foto udlånt af Else Arnbo).

Senere ændringer

Telefoncentraldistrikter. På den nordlige del af Amager (Sundbyerne, Amagerbro, Christianshavn) havde man central Amager med hjælpecentralerne Sundby og Asta.

Ca. 1930. På den sydelige del var abonnenterne fordelt mellem centralerne Magle og Dragør. I 1925 havde man flyttet grænsen mod vest.

Bemærk at Tømmerup landsby ligger under Magle central, senere 32 53. Lufthavn Syd i Kastrup har Dragør-telefonnumre, som de også har Dragør postnummer.

Central Dragør ændres i 1986 fra (01) 53 til ”01 53”, der så i igen i 1989-91 ændres til ”31 53” og ”32 53”.

I 1992 åbnes en ny digital central ”32 94” i Dragør og i 1995-96 finder man abonnementer i Dragør med ”32 89” og ”32 82”.

For en del år siden blev det muligt, at flytte sit fastnetnummer uden for den lokale central. Så ser man f.eks. et telefonnummer med 32 53 xx xx i Jylland har abonnenten boet på Sydamager på et tidspunkt.

6. november 2005. Villaen på Stationsvej 6 er i dag privatbolig. På muren ses mindeplade for Chr. Nicolaisen opsat 1981, da bogværket ”Amagers Historie” blev genoptrykt. (Foto: Dines Bogø).
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?