I forlængelse af den forrige artikel ”Dagens hverdagskøkken i Danmark – det noget blandede køkken” Kan man spørge hvorfor vi spiser som vi gør? De fleste af os spiser det samme hver morgen. Hvad med aftensmaden? Foretager du fx et særligt valg hver edag? Eller spiser du de samme 15-20 retter som du plejer at spise? Prøv lige at tænke 14 dage tilbage!
Dette er er den 5. artikel om madkultur på Amager og om dansk mad. Links til de første 4 artikler finder du efter denne artikel.
Af Jens Breinholt Schou
Det synes som om madvalget for de fleste af os i dag er påvirket af en blanding af tradition, vaner og stadige fristelser fra omgivelserne. Familiens økonomi er ikke uden indflydelse på vores madvalg; de fleste danskere har dog muligheden for at vælge frit på hylderne. Og der er godt nok forskel på vores madvalg, fx i Jylland i forhold til hovedstadsområdet, og fx i forhold til om vi har kort eller lang uddannelse. Alligevel er der nogle gennemgående tendenser fra sydspidsen af Amager til Skagen i vores valg. Det kan fx hænge sammen med at de fleste i dag ikke bruger meget tid på at lave mad. En fjerdedel af os bruger mindre end 15 minutter, og de allerfleste bruger mindre en 45 minutter på maden på en almindelig hverdag. I weekenden lidt mere.
Vi er glade for nem mad
I dag er det blevet nemt at købe ind til aftensmaden, hvad enten vi køber det hele ind i et supermarked, eller vi køber i de små forretninger med færdige retter.
I supermarkederne kan vi fx vælge færdige pakker med halve kg hakket kød lige til frikadellerne eller pastasovsen. Halvdelen af de aftensmåltider vi danskere tilberedte hjemme en dag i september 2016 og i maj 2018 var nemlig delvis ”nem mad”, fødevarebranchen kalder det convenience food, det kan oversættes til ”nem mad”. Nem mad kan være delvis færdig mad, og det kan være helt færdig mad. De færdiglavede nem-mad-produkter, som i højere grad erstatter madlavningen, er mere udbredte i storbyerne end på landet. Dvs. at vi på Amager og omegn Ikke er dem der bruger mest tid på madlavningen, og at vi ikke er dem der gør mest ud af hjemmelavet mad.
Der er kommet markant mere nem mad på hylderne og i køle- og frysediskene de sidste femår, og brugen af nem mad er udbredt i alle dele af Danmark og alle samfundslag. Alt efter køn, alder, uddannelse og indkomst er der forskelle i den aftensmad vi spiser, men der er ikke de store forskelle som der var før 1960. Vi køber mest madportioner der netop er forberedt til en mindre husstand, og det er altså bl.a. grydeklar mad eller mad der er lige til at varme op.
Vi lader os inspirere, men vi har også vores vaner
Når vi går ind i en fødevarebutik, ved kun godt hver tiende af os, hvad vi skal købe til aftensmad. Så noget tyder også på at der ikke er den store masterplan i vores planlægning af den daglige mad. Når vi så er inde i butikken, køber de allerfleste af os de almindelige indkøb til aftensmad til samme dag eller til dagen efter, for mange af os kommer i supermarkeder mindst 3 gange om ugen. Så tilsyneladende har de færreste af os planlagt hvad vi vil spise. På den anden side tyder de undersøgelse af vores daglige mad, vi har set på ovenfor, at de fleste af os har nogle forholdsvis faste vaner i det daglige.
Familien og husmoderen i 2019
En ikke uvæsentlig detalje i madens historie er – som vi skal se i flere afsnit i de kommende måneder – husstandens historie. Ved en husstand forstår vi i dag normalt det samme som en familie, og én person er også en familie. I mange familier er der en husmoder der også arbejder uden for hjemmet, i familier med kun én person har ordet husmoder dog mistet sin betydning. Vores spisevaner og indkøbsvaner er selvfølgelig også påvirket af hvordan vores større eller lille familie lever og arbejder. I dag er vi ikke nødt til at bruge megen tid på mad, vi kan købe friske råvare eller ”nem mad”, og tilsyneladende synes mange af os at vi ikke har så meget tid til maden i det daglige.
Flere mulige svar på hvorfor vi spiser som vi gør
Vi så i sidste artikel at vi i Danmark spiser mest traditionel og moderne dansk mad; men ca. en tredjedel af vores hverdagsmad har baggrund i retter vi kalder italienske, amerikanske, franske, andet sydeuropæisk, mellemøstlig, indisk, thai, andet sydasiatisk, kinesisk, japansk, mexicanske. Og det er retter eller tilberedningsmåder der, som nævnt, især er tilføjet det danske køkken gennem de sidste 100 år. Foreløbig mangler vi undersøgelser der fortæller noget om vores stigende interesse i at forny det danske køkken. Tidligere var det især det bedre borgerskab og herskabelige husholdninger der lod sig inspirere fra udladet. Et simpelt svar er måske derfor at vi nu er mange i Danmark der har fået råd til ny, sjov eller eksotisk mad.
Et andet svar på vores valg af madretter, kunne være at en række ny ”udenlandske” retter nemt kan fremstilles som convenience food, ”nem mad”. Det gælder fx pizza, burgere, mexicanske majstortillas med fyld, sandwich og sydlandske eller asiatiske salater med kylling.
Et tredje rimeligt svar er nok at den globale transport af fødevarer er blevet effektiv og forholdsvis billig. Det vender vi tilbage til i senere artikler, artikler om logistik, globalisering og markedsføring.
Læs mere fra samme artikelserie:
Madkulturen på Amager – findes der sådan en del 1
Madkulturen på Amager del 2
Madkulturen på Amager – flæskested, pasta, sushi og meget økologi del 3
