Påsken er i hvert fald påskebryg, male påskeæg, gemme påskeæg, påskehare, påskelam på bordet, eller sild og snaps, og måske at trille påskeæg. Og så er påsken også et nadvermåltid og nogle alvorlige dage. Påsken er noget med mad og måltider, og påsken er noget at være fælles om.
Det ser vi nærmere på i tre klummer. Dette er den anden af de tre klummer.
Af Jens Breinholt Schou
Om æggetrilleriet i Dragør i ældre tid har Alfred Schmidt fortalt i sin bog ”Dragør-erindringer”. Han fortæller i bogen at børnene i Dragør påskedag trillede æg ned ad Blushøj, og at der var mange mennesker på højen, både unge og gamle, når:
”De mindre børn trillede deres Æg ned ad Blushøj. Barnet måtte så selv hente Ægget, op igen” men som han fortæller, var der så meget trængsel af æg på højen sådan en påskedag at børnene måtte være meget forsigtige for ikke at træde andres æg i stykker. Der blev trillet æg på alle påskedagene, fx trillede de mindre børn æg skærtorsdag og langfredag, og de unge trillede æg påskedags eftermiddag. Det var nemlig ifølge Alfred Schmidt skik fra gammel tid for æggetrilleriet i Dragør. Og han fortæller at der ikke bare blev trillet æg i påsken, hele påsken, der blev også festet rundt omkring i byen, så æggene indgik i byens fælles traditioner. Alfreds Schmidts beretning er nedskrevet ca. 1930; men den bærer præg af hans ungdom før år 1900
At trille æg er tilsyneladende stadig en levende tradition i Dragør, for Palmesøndag i 2019 var der masser af æggeskaller ned ad siderne på Blushøj – rester fra trilleri op til påskeugen. At trille påskeæg er dog ikke kun en levende tradition i Dragør. Det er en tradition der har været udbredt i store dele af Danmark, dog mest på denne side af Storebælt. Ifølge Dansk Folkemindesamling var æg-trilning for det meste en udendørs leg:
”Mange steder trillede man de hårdkogte æg ned af en bakke eller skrænt, indtil skallen var meget krakeleret, hvorefter man spiste dem. Legen kunne udvides, så man forsøgte at ramme hinandens æg. Lykkedes det at ramme en andens æg, måtte man så få det. Et andet konkurrenceelement kunne være at trille sit æg længst eller at kaste til måls med de hårdkogte æg.” Og Folkemindesamlingen skriver at trille æg er en skik, der stadig lever i bedste velgående blandt især børnefamilier.
Ægget har været brugt på mange måder ved påsketid lang tilbage, og det bruges altså stadig; men det bruges på mange gamle og på nye måder. Man kunne derfor tro at der kunne være en eller anden fælles baggrund for at ægget til stadighed bruges ved påsketid, eller man kunne forestille sig at ægget var en slags oprindeligt fælles menneskeligt symbol.
Man kunne på den anden side se den gentagne brug af ægget i påsketiden som udtryk for at ægget nok vækker minder om ældre traditioner, samtidig med at vi kan finde på de nye måder at bruge det på. Man kan se det samme med fastelavnsbollen –fleste spiser bollen fordi de er fristet af den, ikke fordi de efterfølgende vil faste i 40 dage! (Se artiklen om fastelavnsbollen). Hvis det er forklaringen, så har ægget i sig selv ingen betydning, det er bare en velegnet til skabe nye samvær, hygge og traditioner.)
Fik du læst: Hvad er påske egentlig i 2019? – del 1
