Efter en række artikler om mad i 2019, ser vi nu på dagligvarehandlens barndom på Amager og omegn for hundrede år siden. Tiden omkring 1919 var på flere måder en overgangstid på det sydlige Amager.
Dette er den anden artikel af fire om dagligvarehandlens barndom på Amager og omegn for hundrede år siden. (læs første artikel her)
Af Jens Breinholt Schou
Maden kom fra havet, bondegården, nyttehaven og butikken – til bordet
Kirkevejen ned til Dragør by var i 1919 en landevej med spredte gårde. Først i det der i dag kaldes det gamle Dragør, kunne man finde nogle butikker med fødevarer. Men igen var det som i St. Magleby – en del af maden kom ikke fra butikker, den kom fra lokale producenter, fiskere, bønder og fra egen produktion.
Om det lokale dyrehold i Dragør i begyndelsen af 1900-tallet fortæller Mary Riber fx i sine erindringer: ”Folk havde dengang både gæs, ænder, høns og gris, det blev jo senere forbudt. Det var en stor dag hjemme, når grisen skulle slagtes, og hvor havde mor travlt. Dagene derpå blev der lavet sylte, finker, rullepølse osv.., og vi børn hjalp til med det hele og syntes, det var en hel svir.”
Den daglige mælk i Dragør by kom bl.a. fra byens lokale gårde. På selve Kongevejen lå fx i 1919 Kongevejsgården med køer, heste, svin og fjerkræ. Den lå midt i byen, og drev landbrug ind til 1960. Jenny Johnsen (født Petersen, 1908) skriver i sine erindringer at hendes mor dog i begyndelsen fik mælk fra St. Magleby. Hun fortæller at hendes mor i en periode solgte mælk;
”Jeg kan også huske, at min mor solgte mælk, som min kusine Emma kom med fra Store Magleby fra hendes fædrene gård. Så blev jeg sendt på kroen med mælk og fløde (10 øre pr. liter mælk) til familien Passer, som dengang ejede kroen.”
Men da moren senere holdt op med at sælge mælk, hentede familien mælk på en lokal gård i selve Dragør By. Gården hed Dragørgård, og den lå i Toldergade 2-4, ind til den i slutningen af 1920’rne blev revet ned. Dragør Biograf byggede en biografsal hvor laden havde ligget.
Og så var der det lokale fiskeri i Dragør. Jenny Johnsen fortæller også om den lokale handel med fisk hun oplevede i sin barndom. Især fortæller hun om en mand, de kaldte for Sildejens . Han handlede med fisk dengang både på Kirkevejen og i Store Magleby. Fiskeriet forsynede selvfølgelig også de lokale fiskerfamilier med fisk. Der var ud over fisk til eget forbrug, fisk nok både til lokalt salg, både i Dragør og St. Magleby og på resten af Amager skriver Jenny Johnsen.
Butikkerne på Kongevejen
I Dragør var der som nævnt også butikker i 1919. Dragør havde længe før da haft nogle få butikker der forsynede byens mange skibe og fremmede skibe med proviant – Det vender vi tilbage til senere. I 2019 er de allerfleste butikker blevet samlet på Kongevejen. I 1919 var der butikker spredt rundt om i flere gader i Dragør by. Her begrænser vi os til eksempler på fødevarebutikker på Kongevejen.
På højre side lå i 1919 i nr. 1 grønthandler af Peter Crillesens, i nr. 13 bager og konditor Emil Scheller, i nr. 17 købmand Carl Lund og i nr. 19 slagter Hermann Steffensens slagterbutik med slagteri i gården. På vestre side var der i 1919 i nr. 2 enten fiskeforretning med levende fisk i støbte bassiner, eller et brødudsalg, i hus nr. 6 Ravns store købmandsforretning, og så bondegården nr. 18 på Kongevejen hvor man kunne købe mælk., fløde og grønt.
Det særlige ved fødebutikkerne i Dragør i begyndelsen af 1900-tallet var at de typisk lå i en et hus, en mindre ejendom, der var ejet af den samme person som drev butikken.
Du kan læse mere om fødevarebutikkerne og deres ejere på datidens St. Kongensgade i bogen Kongevejen Kongernes Vej fra 1981.
1919 var en overgangstid på Sydamager
Gårdejerfamilierne i St. Magleby skaffede sig altså fortrinsvis fødevare på den gode gamle måde, nemlig gennem selvforsyning. Indbyggerne i Dragør fik fødevarer på forskellig måde.
Bondefamilierne i Dragør By var fortrinsvis selvforsynende som i St. Magleby. Nogle fiskere kunne sørge for fisk til deres egen husholdning, de dyrkede evt. kartofler, og de kunne sælge fisk til at skaffe penge til mel, sukker kaffe og anden kolonialvarer. Andre i Dragør, fx de mange arbejderne på Wieders væverier på Kirkevej måtte sandsynligvis købe dele eller det meste i butikker, hos gadehandlere eller på havnen. Men de der havde adgang til en have, brugte den sandsynligvis som nyttehave.
Næste artikel skal vi en tur op ad Amager Landevej og Amagerbrogade ind til Amagertorv.
Fik du læst første del: Hvor kom maden fra i 1919 i St. Magleby og i Dragør?
Du kan læse flere artikler af Jens Breinholt Schou om madkulturen på Amager her