Byboerne på Amager krævede store tilførsler af mad hver eneste dag. Landsbyerne Sundbyvester og Sundbyvester var blevet en del af storbyen København. Tiden omkring 1919 var på flere måder en overgangstid på det nordlige Amager lige som det var på den sydlige del af øen.
Dette er den tredje artikel af fire om dagligvarehandlens barndom på Amager og omegn for hundrede år siden.
Af Jens Breinholt Schou
På et fotografi taget i 1922-23 fra Vor Frelsers Kirkes Tårn på Christianshavn kan man se sydpå ud over Amager. Man kan se at der foran på Amager er godt gang i byggeriet af store boligkarreer. På højre side er der flere færdige karreer med lejligheder i 5 etager, der er dog også ubebyggede byggegrunde. På venstre side ligger endnu en række gartnerier, fabrikker og værksteder, men ca. 500 m ude ad gaden er der bygget boligkarreer på venstre side. Man kan ikke se hvor lang ud boligbyggeriet var nået omkring 1919, men af samtidige kort kan man se at boligbyggeriet på Amager var godt i gang omkring Amagerbrogade, og lige efter Ingolfs Allé slutter det næsten med butikker. Her begynder landbruget og gartneriet, og det fortsætter til St. Magleby.
Vi begynder imidlertid vore vandring i 1919 nord for Store Magleby, og vi slutter på Amagertorv i København, sådan som vi gjorde også det i den anden artikel i år om butikkerne på sammen tur i 2019.
På dette tidspunkt gik, eller kørte man fra Hovedgade i St. Magleby direkte nordpå mod København ad Amager Landevej og Amagerbrogade. På de første 6 kilometer fra St. Magleby var der dengang ingen butikker. Her lå spredte gårde og enkelte villaer, og fra landevejen kunne man se landsbyer som Maglebylille og Tårnby. Gårdejerfamilierne på store dele af Amager skaffede sig fortrinsvis fødevarer på den god gamle måde som man gjorde i St. Magleby, nemlig gennem selvforsyning.
En del af Amagers nye beboere skaffede sig grønsager i nyttehaver. Der blev etableret en del haveforeninger til i perioden fra år1900 til op i 1920’erne På området fra Amagerbrogade/Englandsvej og ud til Øresund. Men i løbet af 1920’erne og 30’erne blev mange foreninger fortrængt af byggeriet af de store beboelsesejendomme, og de flyttede så længere ud på øen.
Nede ad sidegaderne til Amagerbrogade var der også byfamilier der havde nyttehaver ved boligen. Således fortæller Anker Jespersen der var født i 1916 i sine erindringer om sit barndomshjem i Englandsvej 6, tæt på Amagerbrogade, at familien supplerede familiens indtægt med egne grønsager og fjerkræ:
”For enden af huset havde vi en stor have, hvor vi dyrkede kartofler og grønsager. Vi havde mange frugt- og syrentræer. Vi havde også en stor hønsegård, hvor vi foruden høns også havde gæs og ænder samt duer.”
Hvor meget familien skaffede sig fra haven og hønsegården fortæller han ikke; måske har hønsegården ikke været så stor som barnet oplevede den.
De boligkarreer der blev bygget på de første km af Amagerbrogade og på sidegaderne, var ofte indrettet med små lejligheder, og den del af Amager, Amagerbro, blev derfor et udpræget arbejderkvarter lige som dele af Vesterbro og Nørrebro var blevet det. Men på selve Amagerbrogade var der også karreer med store lejligheder, og her boede fx grosserer, læger, arkitekter og embedsmænd.
I den næste og sidste artikel om fødevarer i 1919 skal vi se at der var mange små butikker hvor byboerne på Amager og i København kunne købe den daglige mad.
Fra samme artikelserie:
