EU-valg: Brevstem på lørdag

Borgercentret på Dragør Rådhus holder åben på lørdag den 11. maj og igen den 18. maj 2019 fra klokken 9 til 12.

Du kan brevstemme til Europa-Parlamentsvalget de næste to lørdage, altså den 11. og 18. maj klokken 9-12. Hvis ikke du har modtaget dit valgkort, skal du forevise legitimation i form af fx sundhedskort, kørekort eller pas.

Anmeldelse af tilflytning fra udlandet

Søndag den 19. maj 2019 kl. 10-15 har Borgercentret åbent for behandling af anmeldelse af tilflytning fra Færøerne, Grønland og udlandet samt optagelse på Udenlandsdanskervalglisten, Nordatlantvalglisten og Tredjelandsvalglisten.

Ansøgning om at ændre afstemningssted

Hvis du har et handicap eller har nedsat førlighed, kan du også søge om at ændre afstemningssted inden for kommunen, altså mellem Dragør Skole og Hollænderhallen.

Det kan du gøre frem til torsdag den 16. maj 2019 klokken 12 ved at udfylde og sende et ansøgningsskema, som du kan finde på kommunens hjemmeside dragoer.dk (pdf-fil)

Afstemning i eget hjem

Tirsdag den 14. maj 2019 kl. 15-18 har Borgercentret åbent for modtagelse af ansøgning om at brevstemme i eget hjem.

Får du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, kan du få udleveret ansøgningsskemaet af dem. Du kan rekvirere skemaet i Borgercentret. Ring på telefon 32 89 02 39 eller 32 89 01 89.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?