Pinsestævnet i Dragør bliver et tilløbsstykke

En af de helt store og årligt tilbagevendende begivenheder i Dragør, er pinsestævnet. Omkring 8000 spillere, dommere, trænere, forældre, kærester og måske et par hunde i snor, samles traditionen tro til stævnet, som i år finder sted i weekenden d. 8–9. juni.

Pinsestævnet i Dragør Boldklub er en af årets helt store begivenheder med mange tusinde deltagere og besøgende.

Af Henrik Hvillum

Selv om der spilles bold hen over to dage, kan man med god ret stadig kalde det for et endagesbegivenhed, da alle rækker afvikles på samme dag. Derfor kan man med god ret sige, at pinsestævnet er blandt de fem største stævner i Danmark.

Foto: DragørNyheder.dk

Derudover kan man i modsætning til mange andre fodboldstævner også bryste sig af at være et multisportsevent, da der i lighed med sidste år også er rugby på programmet. Som altid vil der også være mulighed for shopping, salgsboder og naturligvis underholdning for de mindste i form af for eksempel hoppeborg og skydedug.

Her et par uger før begivenheden er der tilmeldt 243 hold, men der er stadig plads til flere. Den store opmærksomhed glæder naturligvis ungdomsformand i Dragør Boldklub, Søren Karlsen:

“Jeg er meget tilfreds med tilmeldingen og antallet af hold på nuværende tidspunkt. Det er et kæmpe arbejde for de mange mennesker, der planlægger stævnet. De skal skaffe sponsorer, dommere og i det hele taget kordinere mange ting. Der er mange frivillige, som bruger deres sparsomme fritid på pinsestævnet, og de er med til at skabe en fantastisk stemning, hvor man også hygger sig og er sociale med de andre deltagende klubber. Det er simpelthen årets begivenhed i Dragør Boldklub”, siger Søren Karlsen.

Der er naturligvis medaljer til alle og pokaler til finaledeltagerne fra U11 – U15

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?