Kommercielle hybrid- og elfly kan være på vingerne om 10-15 år

SAS og Airbus har underskrevet en fælles aftale om at forske i hybrid- og elfly. Det er et unikt samarbejde, der skal kortlægge de nødvendige forhold for at udvikle den næste generation af bæredygtige fly. Projektet mellem SAS og Airbus indebærer, at hybrid- og elfly i kommercielt trafik kan blive en realitet om 10-15 år, skriver SAS i en pressemeddelse.

Billede: Airbus / SAS

SAS og Airbus har indgået en officiel samarbejdsaftale om den næste generation af bæredygtige fly. Projektets formål er at få kortlagt muligheden for at introducere større hybrid- og elfly til kommerciel brug;

Samarbejdet indebærer et fælles forskningsprojekt, hvor SAS og Airbus sammen vil opbygge viden og se på udfordringerne og mulighederne i forhold til drift og infrastruktur ved hybrid- og elfly til kommercielt brug.

“Vi er stolte af vores ambitiøse arbejde og mål for mere bæredygtig luftfart. Det er derfor glædeligt, at Airbus har valgt SAS som partner i dette fremtidige og vigtige projekt, “siger Rickard Gustafson, CEO i SAS.

Læs også: En legende fejrer fødselsdag: Jumbojetten “747” fylder 50 år

SAS har i årtier arbejdet for at reducere udledning af emissioner og arbejder dedikeret for en mere bæredygtig flyrejse. SAS har ambitiøse mål for at nedbringe CO2-udledningen med 25 procent i 2030. Det vil blandt andet ske ved at forny flyflåden med mere brændstofeffektive fly og brug af biobrændstof. Derudover er SAS en del af flere forskningsprojekter og CO2-kompenserer alle sine Eurobonus-medlemmers flyrejse. Udvikling af hybrid- og elfly vil være det næste store skridt inden for fremtidens teknologi i branchen.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?