(opdateret) En ubehagelig overraskelse har ramt butikkerne i Dragør Centret som ligger på Kirkevej 137-139. Ifølge kilder som DragørNyheder har talt med vil samtlige lejere af erhvervslejemål i stueetagen modtage en opsigelse med fraflytning 1. januar 2020.
DragørNyheder har talt med advokaten som administrerer lejemålene som imidlertid ikke ønsker at oplyse yderligere og hverken vil be- eller afkræfte opsigelserne.
Ejerforeningen Kirkevej 137 er indkaldt til møde den 24. juni ifølge oplysninger som DragørNyheder har fået kendskab til.
Forretningerne som bliver berørt af opsigelserne er:
- Gøg & Gokke (Er allerede lukket)
- Samo Rens
- Folkekirkens Nødhjælp Genbrugsbutik
- Dragør Pleje Omsorg
- Consol Solcenter
- Pizza Burger House (Er allerede er lukket)
En ubehagelig nyhed som rammer dybt ind i forretningskulturen i en lille by som Dragør. Der er i forvejen mangel på erhvervslejemål med centrale beliggenheder til forretningsdrift i byen og det kan derfor være vanskeligt for de forretningsdrivende at finde alternativer til de nuværende forretningslokaler.
DragørNyheder har endnu ikke oplysninger fra indehaverne om fremtiden, men følger op på sagen.
Man kan kun gisne på om der skal bygges ejerboliger i stuen eller om der muligvis kommer et supermarked mere.
Der har været forretninger i Dragør Centret på Kirkevej 137-139 siden 1971 hvor det nye byggeri stod færdigt. Dragør Centret er sidenhen udbygget i 1977 og 2009 hvor bl.a. Netto og Føtex holder til idag. Læs mere om det i linket nedenfor.