Hvad binder et samfund eller en nation sammen? Det kan være mange ting. Visuelle symboler kan have stor betydning for sammenhængskraften og for fællesskabet.
Det belyses i denne anden del af ”Historisk tema” om bysegl, symboler og branding. (Du kan læse del 1 her)
Af Claus Ehlers
Visuelle symboler med kraft og styrke
I historisk tid er visuelle symboler blevet anvendt som et magtfuldt middel i samfundet for at vise sammenhold.
Det måske ældste og mest kendte symbol i Danmark er Jellingstenene, som afspejler overgangen fra den hedenske tid til den kristne middelalder.
Runestenene i Jelling kan tidsføres til ca. år 950. Den ældste er rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod og betegnes ofte som ”Danmarks dåbsattest”.
Jellingstenene er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og tegningen på den ældste kan vi alle sammen se som motiv i vore danske pas.
Dannebrog, som det danske nationalflag kaldes, er et andet symbol for det danske folk. Myten fortæller, at det faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, hvor Kong Valdemar Sejr vandt, takket være tegnet fra himlen. Dannebrog betegnes som verdens ældste nationale flag.
Våbenskjolde har været anvendt som symboler gennem tiden af ”den herskende klasse” (Kongehus og adel), og administrativt blandt andet i form af byvåben.
De fineste våbenskjolde er Kongevåbenet og Danmarks Rigsvåben.
Begge våbener har været justeret gennem tiden, og den aktuelle udformning er fastlagt i henholdsvis 1972 og 1991.
Under Kong Christian den Fjerde nåede hans rige en betydelig udstrækning, og det ses af de mange symboler for landområder, der indgik i kongeriget.
De mange danske byer, som af kongen gennem tiden fik bevilling som købstad, med de rettigheder der fulgte med, sørgede for at skaffe sig et byvåben, som tegn på deres nye værdighed.
Byvåbener for alle danske købstæder kan ses i forskellige oversigter, og de er alle ophængt langs loftet i festsalen på Københavns Rådhus. Rådhuset blev indviet i 1905.
På Københavns Kommunes hjemmeside står følgende:
”Da rådhuset var ved at være færdigt henvendte kommunen sig til alle købstæderne i landet og spurgte, om de ville give skjoldene som gave til det nye rådhus i København.
Det gjorde de gerne, men som i alle gode historier, var der seks byer, der enten ikke svarede eller som var lodret imod.
Kommunen sagde så til sig selv, vi laver de sidste seks selv. Men de skar dem ikke helt så pænt, malede dem ikke helt så flot, og satte dem op i skammekrogen, i salens hjørner over balkonerne og uden for alfabetisk rækkefølge!”.
Et af skjoldene uden navneangivelse er ”Amagers våben”. Det vil vi komme tilbage til i tredje del af Historisk tema.
Læs også: Bysegl, symboler og branding – del 1
