Dragør Menighedsbørnehave er klar! – nu kan du skrive dit barn på venteliste

Telefonen kimer uafbrudt på det lille kontor i Dragør Menighedsbørnehave. Mange familier vil høre om de kan få plads hos os. Nu er vi endelig klar med venteliste til opskrivning af de dejlige børn.

Foto: Dragør Menighedsbørnehave

Til august bliver vi i Dragør Menighedsbørnehave en privat børnehave. Det betyder, at vi får vores egen venteliste. Børnene får ikke længere plads gennem kommunen, men skal i stedet skrives op direkte hos os.

Du kan skrive dit barn op til en plads på vores nye hjemmeside her

Her hjemmesiden kan du også finde flere informationer om ventelistereglerne.

Det koster ikke noget at blive skrevet op, og alle er meget velkomne. Vi vil drive børnehaven videre i samme ånd som i dag, hvor vi lægger vægt på nærvær, leg og udvikling samt det at have en blandet børnegruppe. og det gælder også det at have en blandet børnegruppe.

Som noget nyt kommer vi ud over vores børnehavegruppe også til at have en lille småbørnsgruppe i børnehaven, hvor børnene kan starte fra de er 2 år. Det glæder vi os meget til. Samtidig vil vi give søskende til børn i børnehaven prioritet på ventelisten.

Foto: Dragør Menighedsbørnehave

Som sagt kimer telefonen konstant hernede, og mange vil gerne have plads til deres barn. Men vi er en lille børnehave med plads til cirka 45 børn, og vi er lige i øjeblikket godt fyldt op med søde børn, og vi kan derfor ikke give nogle garantier for, at vi kan tilbyde pladser efter behov.

Her er det vigtigt at huske, at man sagtens godt kan være skrevet op hos os samtidig med at man er skrevet op hos på kommunen.

Vi glæder os til at se jeres herlige børn!

Med venlig hilsen
Dragør Menighedsbørnehave

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?