Ny skoleleder på Nordstrandskolen

Fra den 1. august 2019 er Claus Andersen ansat som ny leder af Nordstrandskolen i Dragør. Claus er uddannet lærer i 2000, har en diplomuddannelse i ledelse og har ca. 10 års erfaring som koordinator, tillidsrepræsentant og leder.

Claus Andersen Foto: Dragør Kommune / presse

Claus kommer fra en stilling som udskolingsleder og souschef Skovvejens distriktsskole i Ballerup. Han har desuden været viceskoleleder og indskolingsleder på Hedegårdsskolen i samme kommune.

Erfarent skolemenneske

Claus er et meget erfarent skolemenneske og er i øvrigt også bestyrelsesmedlem i Skolelederforeningen og har erfaring som tillidsrepræsentant, da han virkede som lærer selv.

”Claus Andersen er drevet af et samfundsansvar og præmissen om, at de bedste resultater skabes, når vi løfter i flok,” siger direktør Asger Villemoes Nielsen og fortsætter:

”Jeg hilser meget velkomment, at det er en skoleerfaren og udadvendt leder, der overtager Nordstrandskolen efter sommerferien. Hans opgave bliver at fortsætte den gode udvikling, som skolen er inde i. Det har skolens personale og navnlig alle børnene og forældrene i Dragør fortjent.”

”Og så har Claus faktisk gået på Nordstrandskolen de første år af sit skoleliv,” slutter han.

Claus er 48 år, gift og far til to teenagedrenge.

Nordstrandskolens ledelse pr. 1. august 2019

Skolens ledelse består med ansættelse af Claus Andersen som skoleleder derudover af Charlotte Rask (indskolingsleder), Nelle Hagerup (mellemtrinsleder), Christine Enemark (udskolingsleder), Anna Harder (didaktisk leder), Dorthe Hjortrup (SFO-leder) samt Jacob Kaarsted (administrativ leder).

Kilde: Dragør Kommune

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?