Højeste ønske: Et Wiedergården for unge

Når et ungt menneske får sociale problemer og har svært ved at få sin hverdag til at fungere, tænker vi ofte, at det handler om social arv, men det er en skrøne, siger Flemming Bøchmann Andersen, der er afdelingschef i Borger og Social, Dragør Kommune. Han ville ønske, at unge havde adgang til lige så mange tilbud, som der er for ældre på Wiedergården.

Af Pia Melander Guilbert

Ofte sker det ud af det blå. Et ungt menneske, der ikke hidtil har vakt særlig opsigt i skolen, begynder pludselig at trække sig ind i sig selv, får måske ikke lavet lektier og har svært ved at komme op morgenen. Nogle ryger ud i kriminalitet og/eller et misbrug

– Når kommunen bliver involveret, er det oftest skolen, der tager kontakt til os. Problemerne opstår typisk i forbindelse med puberteten, men det er en skrøne, at det handler om social arv. Undersøgelser viser, at 70 procent af tilfældene intet har med social arv at gøre, og i Dragør har vi samme slags problemer som i andre, mindre velstillede kommuner, fortæller afdelingschef i Borger og Social, Flemming Bøchmann Andersen.

Flemming Bøchmann Andersen, afdelingschef i Borger og Social, Dragør Kommune. Foto: PR

Brug for dig

Dragør Kommune søger i øjeblikket såkaldt almindelige borgere, der vil være kontaktperson for unge med særlige behov. Kontaktpersonens opgaver kan blandt andet være at støtte og hjælpe i udviklingen af faglige, sociale og personlige kompetencer, opmuntre til deltagelse i fritidsaktiviteter, motivere til at stå op om morgenen og komme i skole. De kan også være at vejlede i forhold til at komme ud af kriminalitet eller misbrug.

Du får meget igen

Jobbet er lønnet svarende til satsen for en pædagogmedhjælper, og det kræver kun, at du har et par timer ekstra om ugen.

– Vi har i øjeblikket tre unge, der har en almindelig borger som kontaktperson, dertil kommer 13, som har en professionel vejleder, fortæller Flemming Bøchmann Andersen. Han understreger, at kontaktpersonerne typisk føler, at de får utroligt meget igen.

– På et tidspunkt mødte jeg eksempelvis en chef i stort IT-firma, som havde meldt sig som kontaktperson. Han tjente masser af penge, men ville gerne lave noget, der gav mening i menneskelig forstand.

Måden at være menneske

Typisk gælder det om at hjælpe den unge til at lære at leve med problemet, understreger Flemming Bøchmann Andersen:

– Måske er den unge introvert eller inden for autismespektret og bryder sig ikke om at være sammen med 27 andre mennesker, som man er, når man går i skole. Ofte handler det om måden at være menneske på, og hvordan man kan være sig selv i de rammer, der nu engang er.

I dialog med kommunen

Nogle unge har en kontaktperson i flere år, men for de fleste er det et forløb på seks til ni måneder. Som kontaktperson bliver du løbende tilbudt sparring med den socialrådgiver, som kender den unge.

Selv har afdelingschef Flemming Bøchmann Andersen et ønske om, at flere frivillige ville gå sammen om at hjælpe de unge.

– Tænk hvis de unge havde lige så mange tilbud, som de ældre har på Wiedergården. Det ville jeg synes, var helt fantastisk, men det kræver, at der er nogle frivillige, som går i dialog med kommunen om at få skabt det.

Har du lyst til at være kontaktperson for børn og unge med særlige behov, kan du sende din ansøgning til Dragør Kommune her

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?