Nok hedder vejen Køjevænget fordi den ligger ved vandhullet Køjevælen. Men har vandhullet virkelig engang været en køje, en fuglekøje?
Det siges af St. Maglebyerne engang fangede ænder til de københavnske køkkener i den dam der i dag kaldes Køjevælen. Dette er endnu en fortælling om mad og myter på Amager.
Dette er første artikel af to eller måske flere i forsøget på at opklare den historie. Er det en fake, en sandsynlig eller er det virkelig en troværdig historie? Fortsættelse følger.
Af Jens Breinholt Schou
I den nuværende Dragør Kommune tillægger kommunalbestyrelsen Køjevælen en særlig betydning. Der står fx i kommuneplan-revision fra 2013 at ”Søen ”Køjevælen” med omkransende beplantning skal bevares og beskyttes”. Forklaringen må være at kommunalbestyrelsen mener der er hold i historien om at søen har været en fuglekøje. (I parentes skal det nævnes at det i dag ikke ser ud til at søen er særligt beskyttet).
Forestillingen om fuglekøjer på Amager, bygger i særlig grad på Chr. Nicolaisens Værk ”Amagers Historie” der udkom i tre bøger i 1907 – 1915. Heri nævnes flere gange fuglefangst og fuglekøjer Amager. Fx står der i tredje del, side 103 at vildgåsefangst og anlæg af fuglekøjer til at fange ænder i var tilladt hollænderne, men at driften af fuglekøjer formodentlig ophørte allerede i slutningen af 1600-tallet. Hvorfra forfatteren Chr. Nicolaisen har oplysningerne om disse fuglekøjer, det er ikke klart.
Og i dag er det så den almindelige opfattelse at baggrunden for navnet og dammen Køjevælen er at de nederlandske bønder, kaldet ”hollændere”, der kom til Amager i 1500-tallet, bl.a. havde kongens privilegium til at drive fuglefangst. Det foregik i en “køje”, dvs. lille kunstig dam med kanaler, hvor f.eks. ænder blev lokket til. Køjen er stadig bevaret og hedder en væl, efter det hollandske ord for dam.
Fuglekøjer findes – også i dag
Der findes fortsat aktive fuglekøjer, og der findes velbevarede fuglekøjer som museumssted. De findes i Belgien, i Holland, i Tyskland, på de Frisiske øer, i Storbritannien og på Fanø i Danmark.
I dag kan man bl.a. se mange aktive fuglekøjer i Holland. Der kaldes sådan en dam en andekøje, ”Eendenkooi”. I følge en artikel af hollænderen Désiré Karelse: “Duck decoys in The Netherlands” fra 1994 så er der i fortsat 118 aktive andekøjer, og det skulle kun være godt en tiendel af de andekøjer der engang har været i Holland. Så andekøjer har engang haft stor betydning i jagten på andefugle. I hvert fald i Holland. Men hvad med Amagers fuglekøje?
Så vidt fuglekøjer i denne omgang. I næst artikel fortsætter vi jagten på historien om Dragørs fuglekøje!
