Har Køjevælen virkelig engang været et vandhul hvor man fangede ænder?

Det siges af St. Maglebyerne engang fangede ænder til de københavnske køkkener i den dam der i dag kaldes Køjevælen. Har Køjevænget fået sit gadenavn fordi den ligger ved vandhullet Køjevælen og har vandhullet virkelig engang været en fuglekøje?

Dette er anden artikel i forsøget på at opklare den historie.

På dette udsnit fra et matrikelkort er Køjevælen tegnet som et blåt 6-7 kantet vandhul. Vandhullet kaldes her for ”Fælles Vanding”. Vandhullet ligger nord for Nordre Dragørvej, og vejen Køjevænget – opkaldt efter køjen – ligger så syd for Nordre Dragørvej. Udsnit af matrikelkort for perioden 1962-1990.

Af Jens Breinholt Schou

Den fælles vanding

Som man kan se på matrikelkortet ovenfor, kaldes Køjevælen i nyere tid et fælles vandingssted. Og det er en opfattelse man også kan spore på ældre matrikelkort.

På flere matrikelkort fra 1800-tallet indgår ordet vandsted eller vandingssted typisk i betegnelsen for stedet.  På et kort fra1856 kaldes vandhullet fx kort og godt for ”Vandsted”. Men det siger jo ikke noget om fuglefangst.

Det var altså ikke almindeligt at bruge ordet Køjevælen om vandhullet på matrikelkort, selv om betegnelsen ellers har været almindelig som vi skal se nedenfor. Men ordet køje kan findes så tidligt som i en matrikel fra 1682. Her står der bare ikke noget om hvad vandhullet blev brugt til; men stedet var tydeligt nok et kendt sted, for markerne i området, for det nævnes fx at en mark ligger over, dvs. nord for Køjen (stavet Koye) eller at den foran, dvs. vest for Køjen. Så stedet og det navn har en vis alder.

Hvad fortæller navnet?

En af måderne at nærme sig en evt. fuglekøje ved Nordre Dragørvej er altså at se på navnet på vandhullet. At der langt tilbage har været et vandhul på stedet er der ingen tvivl om. Men hvor gammelt er det navn, hvad betyder navnet og hvor længe har der ligget et vandhul på stedet.

I et utrykt manuskript om gamle stednavne i St. Magleby fra 1924 skriver Dirch Jansen (1856-1935) med sin baggrund i anden halvdel af 1800-tallet: ”Køjerne er markerne omkring den lille Køje Væl, hvoraf resterne endnu findes ved Nordre Dragørvej. Her har engang været indrettet en såkaldt fuglekøje, hvor man fangede ænder.” Det er altså Dirch Jansens opfattelse, men hvor har han det fra?

Ifølge Hennings Sørensen, lederen af Dragør Lokalarkiv, kan marknavne være vigtige indicier på historiske forhold, han mener derfor at ”Dirch Jansens manuskript nævner, at det er et marknavn, som giver anledning til at tro, at dammen på Nordre Dragørvej har været fuglekøje. Marknavnene har som regel meget høj alder og giver et ret sikkert fingerpeg om lokaliteters historie.”

En tilsvarende opfattelse af hvad lokale navne kan fortælle os, kan vi finde hos Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet. Om ordene Køjevæl og Køje Vanding i Dragør er ifølge instituttet substantivet køje, og det bruges i en betydning man kan finde i ordbogen Ordbog over det danske sprog. Her står at køje bruges:om anlæg til fangst af vildænder, bestaaende af en beplantet indhegning med en dam, hvorfra der udgaar overdækkede kanaler, endende i en slags ruse”. Og instituttet fortsætter ”Da sådanne fangstindretninger i Danmark kun bruges på vestkysten af Sønderjylland og vadehavsøerne samt derudover på de frisiske øer, i Holland og dele af det nordvestlige Tyskland, er der her sandsynligvis tale om et amagerhollandsk fænomen med direkte anvendelse af det nederlandske subst. Kooi”.

Kort sagt så kunne ordet køje altså tyde på at Køjevælen engang har været en fuglekøje, en fangstindretning, selv om fuglekøjer nu kun bruges i Vestdanmark og ned mod Holland. Men instituttet siger ikke direkte at der har været en sådan køje i Dragør.

Måske har der været en fuglekøje

Så meget synes at ligge fast: Ordet køje har været brugt i flere hundrede år om søen Køjevælen ved Nordre Dragørvej. Ordet køje svarer til det hollandske ord kooi der kan betyde et bur eller en fælde eller en ruse. Og væl bruges i Danmark om små damme eller vandhul, og det er muligvis et nederlandsk ord for en lille dam eller vandhul. Så hvis gamle navne ikke lyver, så kunne Køjevælen engang have været en sø der var formet som en fælde eller ruse, altså en fuglekøje eller en andekøje.

Fortsættelse følger…

Læs også første del: Køjevænget: Hvor stammer navnet mon fra?

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?