Har Køjevænget fået sit gadenavn fordi den ligger ved vandhullet Køjevælen og har vandhullet virkelig engang været en fuglekøje? Det siges at St. Maglebyerne engang fangede ænder til de københavnske køkkener i den dam der i dag kaldes Køjevælen.
Vi ved at hollænderne der ankom til St. Magleby i 1521 havde ret til at fange fugle. Men var det også grunden til at de blev inviteret til Amager?
Dette er tredje artikel i forsøget på at opklare historien om Køjevænget, Køjevælen og fuglekøjen…
Hvad skulle hollænderne egentlig på Amager i 1521?
Den udbredte fortælling er at 24 bondefamiliers – 184 personers – ankom og bosatte sig på Amager i 1521, fordi de var blev inviteret af Christian 2. for at dyrke grønsager til beboerne i København.
Den fortælling vender vi tilbage til nedenfor. For måske blev hollænderne inviteret af andre grunde, for i et centralt dokument om sagen, et udkast til et kongeligt privilegiebrev vedr. 1521, står der ikke noget om grønsager, derimod nævnes fuglefangst, fiskeri og kvægdrift. I forlængelse af en tilladelse til at sælge sten (ja, sten] der står der:
”Ligeledes må de også frit fange fugle, og de må bruge fiskeriet under samme land og al anden næring på den måde, som kan være dem nyttig, undtagen svaner, harer og endvidere andet fisker som sæl, stør, marsvin og alle andre fisk, som os med rette tilfalder efter hollandsk skik, hvilke de skal forpagte særskilt af os.” (Oversættelse ved Museum Amager).
Nogle, kongen eller hollænderne, eller begge parter har altså været interesseret i fuglefangst og i fiskeri ved Amager.
Af senere dokumenter kan man se at ålefangst i hvert fald har haft betydning for hollændernes økonomi i resten af 1500-tallet og i 1600-tallet. Det kan læses af den omtale der er af ålefiskeri i flere kongelige breve, fx i 1569, 1575 og 1580. Og af en matrikel fra 1682 kan vi se at ålefiskeriet forsat havde et så betydeligt omfang at der, som en del af afgifterne til kongen, årligt skulle afleveres 10 tønder saltede ål til brug ved hoffet i København.
Desværre for vores fortælling nævnes der intet om værdien af nogen form for fuglefangst i matriklen fra 1682. I matriklen gøres ellers i detaljer rede hvad St. Maglebys indbyggere kunne producere – og altså betale afgift af. Her nævnes fx de omtalte ål, og her nævnes udbyttet af kvægdrift og af kornproduktion. Men altså intet om fuglefangst. Hvis der tidligere har været fanget ænder i fuglkøjen, så må det være sluttet før 1682
Fuglefangst har altså været på tale i 1521 i forbindelse med hollændernes indvandring. Og Køjevælen kan være brugt i til at fange ænder i; men man kunne tro at fuglefangst ikke har haft nogen stor betydning, og at den i givet fald ikke er fortsat i større omfang ud over 1500-tallet.
Og så den almindelige fortælling om hvad hollænderne skulle på Amager
Historien skulle altså være at kongen i 1521 kaldte hollandske bønder til Danmark fordi de havde en særlig know how om havebrug, om landbrug og mejeridrift. Og derfor skulle de bl.a. være i stand til at forsyne hovedstaden med grønsager, for ”særlig for Hovedstadens Forsyning med Haveurter, Smør og Ost fandtes Amager at være et bekvemt og passende Sted”. Sådan står der i Amagers Historie II Del fra 1909.
Der er flere problemer ved denne fortælling. Det første er at grønsager slet ikke nævnes i det brev af 1521 vi har set på ovenfor. Brevet er ellers forholdsvist konkret i sin krav til hollænderne og i sine tilbud om privilegier.
Dertil er der ikke noget der tyder på at der har været et behovet for et større udvalg af friske grønsager i København eller andre steder i Danmark i begyndelsen af 1500-tallet. Almindelige borgere og bønder klarede sig med grønkål, og oftest af egen avl. Adelen og kongehuset i Danmark var tilsyneladende heller ikke særligt interesseret i grønsager 1521. Først i anden halvdel af 1500-tallet kan vi se tegn på at en europæisk mode er nået til adelen og kongehuset i Danmark. Og dele af adelen og kongehuset anlagde så deres egne køkkenhaver med kyndige gartnere, og sandsynligvis var det kun var adelen og kongehuset der havde råd til at anlægge sådanne køkkenhaver.
Først i et privilegiebrev fra 1547 i Christian 3. tid (1534-1559) nævnes, at kolonisterne skulle forsyne det kongelig hof på Christiansborg med så mange rødder og løg som der var behov for til bespisning [underforstået bespisning af hoffet].
I sig selv var det et beskedent krav, at hoffet kun skulle have hvad det havde brug for af løg og rødder. Der blev tilsyneladende ikke stillet krav til hollænderne om et større udvalg af de grønsager der ellers nu var oppe i tiden ved andre europæiske hoffer. Det ville jo have været nærliggende hvis hollænderne havde være inviteret til Danmark fordi de var særlig kyndige i tidens grønsager, og hvis man havde brug for særlige og nye grønsager.
Dette problem har muligvis en forbindelse med en anden diskussion, nemlig om det overhovedet var hollænder der kom til Amager, for var det ikke snarere Nederlænder fra Flandern. Argumentet er at det var den tids bønder i Flandern der havde forstand på havde forstand på landbrug, havebrug og grønsagsdyrkning. Sådan skriver Lis Thavlov & Villy van Hoof i 2013.
Men hvis det oprindelige formål med at invitere bønder til Danmark i 1521 ikke var at de skulle levere grønsager til hoffet i København eller til byen borgere, så kunne de 24 familier jo alligevel godt være kommet fra et område i Holland, sådan som den traditionelle historie fortæller. Og altså uden særlig ekspertise i grønsagsdyrkning.
Så meget ligger fast at hollænderne i 1521 havde ret til at fange fugle. At de så senere udviklede et omfattende havebrug med dyrkning grønsager ved vi. Men der er ikke tegn på at det med grønsagerne var vigtigt, eller at det var en del af hollændernes oprindelige spidskompetencer – og at det var grunden til at de blev inviteret til Amager.
Under alle omstændigheder er det muligt og sandsynligt at hollænderne på Amager engang i 1500-tallet i en periode har været fuglefængere og at Køjevælen har været en fuglekøje. Vi mangler dog det helt afgørende bevis.
Fortsættelse følger…
Herunder kan du læse de to første artikler i serien:
Første del: Køjevænget: Hvor stammer navnet mon fra?
Anden del: Har Køjevælen virkelig engang været et vandhul hvor man fangede ænder?
