Fredag d. 9. august døde den folkekære sanger John Mogensens datter, Minna Mogensen, i sit hjem. Minna Mogensen blev 69 år.
Minna Mogensen boede med sin forældre Ruth og John Mogensen på Jægervej 75 i Dragør. Hun nåede at flytte med i 1977 til den større villa på Fristrands Allé, hvor hendes landskendte far døde. Mange vil stadig huske hende fra Store Magleby skole og som voksen boede hun i Strandparken på Søndre Røsevej.
Så længe jeg lever
Minna lagde ikke skjul på, at hun bestemt ikke var begejstret for Ole Bornedals film “Så længe jeg lever”. Ung som ældre udtalte Minna sig ofte meget direkte.
Ruth og John Mogensen ligger begravet på Store Magleby Kirkegård.