Nominer et Fantastisk Fællesskab, der skal hædres med 100.000 kr.

Frem til 18. september kan du nominere et fællesskab i TV 2 Lorrys sendeområde til Fantastiske Fællesskaber 2019. Vinderen bliver hædret med 100.000 kroner.

Dragør er fuld af fantastiske fællesskaber, der bidrager til lokalområdet, og frem til d. 18. september 2019 kan du nominere et lokalt engageret fællesskab i TV 2 Lorrys sendeområde. Vinderen bliver hædret med 100.000 kr. og titlen som Fantastisk Fællesskab.

Du kan også indstille dit eget fællesskab. Du finder kriterier og tilmeldingslink i bunden af artiklen.

Fra 1000 ansøgninger til fem finalister

I 2017 modtog TV 2 sammenlagt mere end 1000 ansøgninger og udvalgte 10 fællesskaber i hver TV 2 Region. I år er det kun fem fantastiske fællesskaber, der går videre i hver region. De fem finalister udvælges af en lokal jury bestående af lokale ildsjæle, en fondsrepræsentant og en TV 2 Regionsdirektør. Herefter laver hver TV 2 Region en præsentationsvideo af hvert nomineret fællesskab med det, der gør fællesskabet helt fantastisk.

Fantastiske Fællesskaber blev udviklet af Made By Us, TV 2 Lorry og Lokale og Anlægsfonden. Den store succes i 2017 betød, at man i 2018 udvidede samarbejdet til at omfatte alle otte TV 2 Regioner samt Tuborgfondet.

Hvad lægger juryen vægt på?

Fantastiske Fællesskaber ønsker at styrke sammenhængskraften og sætte fokus på civilsamfundets betydning i de enkelte landsdele. Projektet stiller særligt skarpt på at styrke de fællesskaber, der tager et samfundsansvar ud over det sædvanlige, som inspirerer, og som har vigtig viden, andre kan lære af. Juryen ser blandt andet på tendenser og temaer i tiden, på læring og viden, og på hvad der inspirerer til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.

Dragør er fuld af fantastiske fællesskaber. Her er Cykling Uden Alder til Royal Run.

Kriterier for fællesskabet

  • Fællesskabet skal være baseret på frivillighed
  • Fællesskabet skal være inkluderende og række ud til nye medlemmer
  • Fællesskabet skal være forankret i TV 2 Lorrys sendeområde (ikke et hovedsæde et andet sted i landet)
  • Fællesskabet skal have et erklæret formål
  • Fællesskaber, der tidligere har søgt, men ikke opnået nominering, kan godt melde sig igen

Du kan nominere et fællesskab her: https://www.tv2lorry.dk/ff

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »