Maglevænget – en vej på Sydstranden

Ved afslutningen af 1. verdenskrig kom der tre sommerhusudstykninger i Store Magleby kommune syd for Dragør Lund. I dag kendt som grundejerforeningerne ”Ved Lunden”, ”Lundevang” og ”Sydstrandens Villaby”. Samtidig kom udstykning ”Maglevang” langs Møllevej.

Først i halvtredserne blev resten af Sydstranden udbygget. Nu med helårshuse og de gamle kvarterer skiftende status fra sommerhusområder til helårskvarterer.

Sydstranden omkring 1959. Man kan ikke være i tvivl om, hvor de ældre udstykninger ligger. Altid de mørke områder med bevoksning. Lysere ret nye udstykninger og helt lyse er lige udstykket.

Af Dines Bogø

Hidtil havde al trafik foregået via Krudttårnsvej, men nu kom de tværgående veje Fasanvænget og Harevænget.

Vejene i udstykningerne var gennemgående undtagen i grundejerforeningen ”Sydstrandens Villaby”, hvor alle tre veje, Strandvænget, Solvænget og Maglevænget fortsat er blinde veje.

Grundejerforeningen ”Sydstrandens Villaby” fejrede 90 års jubilæum i 2018, men selve udstykningen er 10 år ældre.

Maglevænget

I årene 1935-60 var Kaj Mathiasen (1893-1962) formand for ”Sydstrandens Villaby”. En markant personlighed, der også satte sit præg på det øvrige Sydstrand.

Mathiasen havde i 1919 købt to grunde Krudttårnsvej 28 og Maglevænget 6.

Han kendte området rigtig godt, da han havde været indkaldt ved Den Kgl. Livgarde i 28 måneder under 1. verdenskrig. Han havde bl.a. været med til at grave store skyttegrave lige syd for Krudthus VI. I dag området Søndre Tangvej / Vierdiget.

1952. Kaj Mathiasen og datteren Lise-Lotte. (Foto: Gerda Mathiasen).

Sydstrandens Fremme

Mathiasen samlede grundejerforeningerne på Sydstranden i sammenslutningen ”Sydstrandens Fremme”. En meget aktiv og effektiv organisation.

Sydstrandens Fremme fik opført vandværk på Strandvænget, etableret flere boldbaner på Borgervænget og en sportsforening. Der blev opført en badebro ud for Sdr. Strandvej. Man arrangerede revyforestillinger og under besættelsen fik sammenslutningen gennemført, at der blev opsat en telefonboks (Dragør 328) på Solvænget. Der blev etableret privat vagtværn.

Mange opfattede Mathiasen som en slags sherif, der af og til gik lidt for meget op i funktionen som formand, både i sin egen grundejerforening og som formand for sammenslutningen.

Kaj Mathiasen

Familien Fich (skuespiller Charlotte Fichs familie) på Hollændervænget lavede tekster til revyerne. Kaj Mathiasen kunne ikke klare, at han blev drillet så meget. Næste år lød en af teksterne så: ”Vi må ikke skrive om formanden pga. censur”.

Flere af beboerne hyggede sig, når de hørte Dirk Svendsen Strøbæk (senior) og Mathiasen i dialog. Strøbæk havde boet helårs på Krudttårnsvej 8 / Lundegård Strandvej 2.

Dirk Strøbæk mente nok, han vidste, hvor skyttegravene lå, men Mathiasen sagde, at han vidste bedre, da han havde været med til grave dem. Ellers kom de fint ud af det og Strøbæk udførte meget entreprenørarbejde på Sydstranden.

Mange husker også Kaj Mathiasen, fordi han var stifter af ”Dansk Norsk Skiforening”. Flere beboere fra Vængerne deltog i de skiture han arrangerede via et dagblad. Skiforeningen eksisterer endnu.

I kvarteret boede der også en dame, der var ekstraordinært venlig indstillet over for det andet køn. Normalt gav det ikke anledning til problemer, da biltrafik var begrænset dengang. Kun når gæster gik forkert og ringede på hos naboerne sent om aftenen og spurgte om ”Det var her” blev der lidt knurren. Den lokale forfatter Jørgen Gustava Brandt skrev om “Sydstrandens Dronningen” i en venlig novelle, der hedder “Den finske sømand”.

Jørgen Gustava Brandt

Forfatteren Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var landligger på Sydstranden. Hans forældre havde sommerhus på Solvænget ved siden af pastor emeritus Erling Agnild og dennes forældre.

1951. På de tre veje i området var der mange børn. Her Lisbeth og Jan foran garagen med “Uret” på Maglevænget 30. Lokale omtalte dobbeltgrunden Maglevænget 28-30 som ”Rådhuspladsen” pga uret. Fabrikanten havde et urfirma i kælderen i villaen.
2019. Uret er der stadig på Maglevænget 30, men ”tiden står stille”. Nuværende ejer siger, at man skal bruge korrekt olie til et urværk, ikke ”Fuel oil”. (Foto: Dines Bogø).

I 1964 købte Gustava Brandt en del af Mathiasens oprindelige dobbeltgrund. Maglevænget 6 var nærmest en lille lund og Mathiasen havde brugt den som udkørsel fra hovedparcellen på Krudttårnsvej.

Gustava Brandt har fortalt meget om livet som landliggerbarn i Vængerne. Der var et særligt sammenhold, måske fordi det var tre sammenhængende, men blinde veje.

”Krudt-Petters” enke (efter militærets opsynsmand Jens Peter Sofus Martin Petersen på Krudttårnsvej) havde lejet en grund på vejen, hvor hun dyrkede grøntsager.

Bademester Sanders hustru solgte æg og stikkelsbær. En beboer på vejen, der var en dygtig sportsmand, faldt lidt i unåde hos flere familier, fordi enkelte af hans kvindelige bekendte var lidt unge, mente man på vejen.

En af fruerne lignede skuespilleren Asta Nielsen og mange var helt sikker på, at det var den rigtige ”Die Asta”. Asta Nielsen havde haft et sommerhus, da hun endnu boede i Tyskland, men det var ikke hende på Sydstranden. Men operettesangerinden Asta Hansen havde haft tre grunde på Maglevænget.

På de nordøstlige grunde af Maglevænget ligger rester af ”Dragør Lille Lund” (markeret med blå farve). Samtidig kan man også finde rester på grundene af det gamle ”Vierdige”, der gik fra Øresund gennem Vængerne til sydsiden af Store Magleby Landsby (blå streg). (Geodætisk Institut 1924).

Stien til Kirkevej

Der kørte ikke rutebiler på Krudttårnsvej før 1948. Det vil sige, at A/S Amagerbanen havde en sommerrute 1. juni – 31. august 1939 fra Dragør Station til Strandvænget. Men der skulle gå næsten 10 år før der igen kom fast offentlig transport. Først i sommerhalvåret og så i hele året i begyndelsen af halvtredserne.

Mange har berettet om, at man gik til Kirkevej, når man skulle med bussen. Her er ruten man måtte benytte ad diverse markstier. (Udsnit af foto fra 29. august 1945. Geodætisk Institut).

Før der kom rutebiltrafik på Krudttårnsvej måtte man gå fra Vængerne til Kirkevej. Her kunne man fange bussen, der kørte mellem Dragør Station og Sundby Remise (fra efteråret 1947 til Rådhuspladsen).

Der var ingen egentlig vej fra Sydstranden til Kirkevej, men man benyttede en trampet sti, der gik fra nordenden af Maglevænget hen over markerne til Kirkevej.

Hvis man skulle følge stien i dag skulle man gå i den vestlige side af Duevænget (anlagt i midten fra halvtresserne), krydse Hartkornsvej anlagt 1973) og fortsætte gennem de 8 østligste haver på Rytterager.

Når man nåede Lundestien drejede man til højre og fortsatte ad den gamle Slørvej til Kirkevej. Slørvej indgik senere i Parcelforeningen Maglebylund, da denne blev udvidet mod vest i 1954.

Af og til opstod der problemer med de gartnere, der havde skel, hvor ”stien” var trampet. Stien blev pløjet op således, at beboerne i Vængerne ikke kunne vinde hævd på, at det var en offentlig vej. Det var ikke morsomt, at komme hjem med bussen iført kontortøj og så optage at man skulle kæmpe sig gennem en mark med ler.

Busruter

Fra 1948 havde Amagerbanens busser betjent Sydstranden. I 1951 kom Sydstrandsruten, der nu var en helårsrute, til at hedde Linje 112.

Det blev igen ændret den 1. marts 1956. Linje 112 blev nedlagt og buslinje 33 (Københavns Sporveje / Amagerbanen) kørte så både ad Kirkevej og Krudttårnsvej.

Senere dukker bl.a. linjerne 30, 33A, 33B, 33H, 350S op, men det er en helt anden historie.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?