Ordene kommer fra en herre, som de fleste med interesse i Dragør Boldklub (DB) vil nikke genkendende til. Gunnar Weber er om nogen en klublegende, og hans evner som målscorer tales der stadig om blandt DB’s lidt ældre støtter.
Af Henrik Hvillum
I 1970’erne og 80’erne blev det til intet mindre end 348 mål i 324 kampe (!) for DB. En helt enestående klubrekord af nærmest Messi’ske dimensioner. Og en rekord, som næppe bliver overgået lige foreløbig.
Der er mange anekdoter og historier at fortælle om Gunnar Weber, men en af de bedste, og en af dem, som gjorde ham ”verdenskendt” i Danmark, var hans SYV mål i samme kamp, da DB for præcis 40 år siden, nærmere bestemt den 14. september 1979, vandt med 7-0 ude over Rønne IK på Bornholm i en Danmarksseriekamp. Den samme mand lavede nemlig samtlige mål i kampen…
”Jeg kan ikke huske alle målene, for det er jo mange år siden, men til sidst var deres målmand et regulært nervevrag, hver gang jeg fik bolden. Ved det sidste mål var bolden ude i den ene side, tæt ved baglinjen, men jeg sparkede den ind alligevel, sikkert fordi målmanden var så nervøs. Det var helt vildt at vinde 7-0 og jeg lavede alle målene. Det oplever man kun én gang”, husker Gunnar Weber.
Præstationen faldt længe inden livescore-apps, mobiltelefoner og andet elektronisk isenkram var opfundet, men en af de medrejsende Dragør-folk havde dog telefonkontakt hjem til boldklubben. Og efterhånden som målene raslede ind, og den samme målskytte blev nævnt hver gang, blev man mere og mere mistroiske i den anden ende af røret.
”Folk derhjemme troede simpelthen ikke på, at jeg havde lavet alle syv mål”, griner Gunnar Weber.
Men den var god nok, og præstationen indbragte ham da også BT’s gyldne bold i 1979. Det samme år, hvor han også fik to amatør-landskampe for Danmark.
På daværende tidspunkt måtte man ikke bruge kontraktspillere og professionelle i OL-sammenhæng, og derfor var DBU tvunget til at stille op med rene amatørspilere i kvalifikationen til OL i Moskva 1980. Blandt modstanderne var blandt andre DDR, som gjorde brug af de såkaldte statsamatører, som officielt var ulønnede, men som reelt fik løn af staten for at spille fodbold.
Danmark tabte kampen, men de mange mål for DB gav genlyd rundt om i hele Europa. Ganske vist havde Gunnar Weber haft et par afstikkere til både Frem i Valby og Fremad Amager tidligere i karrieren, men det var de mange scoringer for barndomsklubben, der gav genlyd.
Schweizisk storklub ville have Gunnar
Blandt de interesserede var ingen ringere end den schweiziske storklub Grasshoppers i Zürich, som på daværende tidspunkt spillede med om, og ofte vandt mesterskabet i hjemlandet. Men Gunnar Weber takkede nej til muligheden.
”Det kunne jeg ikke lige overskue, og jeg ville hellere blive hjemme hos kammeraterne og familien. Pengene var ikke så store som nu, og selv om en halv million, som de tilbød mig, var mange penge dengang, så var jeg bare en Dragør-dreng, der hellere ville blive herude. Jeg har tit tænkt på, at jeg er født for tidligt, for havde været med nutidens beløb, så var jeg selvfølgelig rejst afsted”, siger Gunnar Weber i dag.
Han er nu i slut 60-erne, og selv om en infam diskusprolaps sætter sine begrænsninger for fodboldaktiviteterne, så kan man fra tid til anden stadig opleve Gunnar Weber udfolde sig på et af DB’s gammelmandshold. Undertiden endda som målmand, som faktisk var den første position, han spillede, inden han tog springet op i angrebet. Med en vis succes, må man sige…
”Hvis jeg var småskadet til en kamp og ikke kunne løbe, eller hvis målmanden f.eks. blev udvist, var det altid mig, der stod på mål. Jeg er faktisk en habil målmand også”, slutter Gunnar Weber.
Se flere billeder i galleriet herunder:
