Den Gamle Bager er ‘Månedens Amagerbutik‘

Den Gamle Bager på Kongevejen er netop kåret som ‘Månedens Amagerbutik‘.

Foto: Den Gamle Bager

Familien Dal Hende som driver Laura Ella overlod pr. 1. september Den Gamle Bager til is-forretningen Rajissimo. Men det er ikke usandsynligt, at Helle Hende har lagt grundstenene til kåringen, inden hun forlod posten. Sidste år blev Laura Ella nemlig kåret som månedens Amagerbutik i juni.

Læs også: Rajissimo overtager Den Gamle Bager og Laura Ellas nuværende forretningslokale

Sådan kåres ‘Månedens Amagerbutik’ 

Syv gange om året kårer Amager Bladet og Danske Bank ‘Månedens Amagerbutik’. Blandt de udvalgte butikker kåres ‘Årets Amagerbutik’ hvert år i december. Månedens Amagerbutik modtager diplom og hædrende omtale, mens Danske Bank giver en pengegave på 10.000 kroner til Årets Amagerbutik.

Amagerborgerne anbefaler detailbutikker fra postnumrene 2300 Kbh. S., 2770 Kastrup og 2791 Dragør. Herefter udvælger et dommerpanel ‘Månedens Amagerbutik’ ud fra anbefalingerne. Panelet består af Amager Bladets chefredaktør Jan Jeppesen, salgschef Henrik Clausen og filialdirektør i Danske Banks Amager-afdeling Dorthe Ankersen. Kriterierne er: god service, smilende personale, bedste udsmykning og produkter af god kvalitet.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?