Har du lyst til at hjælpe flygtningebørn med at falde godt til i Danmark?

Har du lyst til at gøre en forskel for flygtningebørn, så er der brug for dig som frivillig i de to Leg- og læringsklubber i Tårnby hvor du kan hjælpe flygtningebørn med at falde godt til.

Som frivillig er du med til at give børnene en god og lærerig eftermiddag to timer 2-4 gange om måneden. Du er med til at skabe trygge rammer for børnene, hjælpe dem med at lære det danske sprog, danske kulturelle koder og opbygge venskaber med jævnaldrende. Det hele på en sjov og nærværende måde med aktiviteter og udflugter, hvor din tilstedeværelse gør en forskel! Samtidig bliver du del af et fællesskab med andre ligesindede frivillige, hvor I sammen driver og sætter jeres præg på klubben.

Der er to klubber i Tårnby, der er åbne på forskellige tidspunkter – måske et af klubtidspunkterne passer dig?

• Tirsdage kl. 14-16 – børn i alderen 6-10 år.
• Onsdage kl. 16:30-18:30 – børn i alderen 10-16 år.

Du kan høre mere ved at kontakte Projektkoordinator Helle Hørup på mail helle.hoerup@drc.ngo eller send en sms/ring på tlf. 26 11 80 99.

Læs mere på: https://flygtning.dk/frivillig/vores-arbejde/leg-og-laering. Se også denne video for at få et indblik i, hvordan det er at være frivillig i en leg- og læringsklub:

Seneste artikler

Fik du læst?