I en annonce fra november 2000 omtaler en ejendomsmægler et hus på Hollændervænget 17 som “Torneroses eventyrslot”. Er det et eventyrslot, og hvorfor har huset fået det navn?
Af Dines Bogø
Faktisk ligger ”Tornerose” på Hollændervænget 17. I en af de ældste udstykninger på Sydstranden.
Udstykning, det første sommerhus
Otto Reimer, der var korsanger ved Det Kgl. Teater, ville i trediverne have et specielt sommerhus på sin grund i Store Magleby. Sommerhusgrunden havde han købt ved udstykningen i 1918 sammen med Carl Wolf, der også var korsanger.
I 1921 delte de grunden. Wolf fik den sydlige del (nuv. Hollændervænget 15), hvor han opførte et mindre sommerhus, som han døbte “Les Laups”.
Alma og Otto Reimer, der om vinteren boede i Holmbladsgade i Sundby, opførte i 1926 et lille sommerhus på deres halvdel af den oprindelige grund.
Ved siden af jobbet på Det Kgl. Teater som korsanger, var Otto Reimer kirkesanger ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Nyt sommerhus
I 1934 indsendte Reimer en ansøgning til Store Magleby kommune. Han ville opføre et nyt specielt sommerhus på den 592 m2 store grund. Der blev indhentet naboerklæring hos kollegaen korsanger Wolf, der ikke havde noget at indvende.
Reimers søn Ole, der var uddannet tømrer, lavede tegningerne til huset. Det var meningen, at Otto Reimer selv ville bygge huset, men snart var sønnen også involveret i byggeriet.
Sønnen, Ole Reimer, der læste til arkitekt, var ikke begejstret for huset, og han forsøgte ofte, at overtale faderen til at opføre noget mere traditionelt.
Huset skal ligne et lille slot fastholdt faderen.
Hvorfor ”Torneroses Slot”?
Der er forskellige forklaringer på, hvorfor huset kom til at ligne Torneroses slot. Havde Otto Reimer set en lignende bygning, da han “gik på valsen” i Italien? Var der en kulisse på teateret, der gav ham idéen?
Materialerne der blev brugt i huset var af blandet kvalitet. Bjælkerne var af pommersk fyr, men der var sparet indvendig. Dørene manglede eller også var de lavet af meget billige materialer. Isoleringen blev klaret med gamle aviser.
Mange af møblerne have Otto Reimer selv lavet, og nogle af dem var designet til husets tårnrum. Han havde bl.a. lavet en speciel halvrund sofa med bogreol og skuffer.
Der blev bygget en stor model af huset. Modellen stod i kælderen i mange år også hos den senere ejer. Kælderen var indrettet som et mindre værksted. Otto Reimer var udlært møbelsnedker, og han havde planlagt, at han som pensionist, ville have et lille firma, der lavede småreparationer.
Byggeriet startede for alvor i 1936, men der blev først udstedt en foreløbig bygningsattest i 1942, samme år som der blev indlagt elektricitet. Endelig godkendelse forelå den 13. december 1943, hvor bygningsinspektør Kaj Grøning skrev:
“Det bevidnes herved, at det af Hr. Sanger O. Reimer som færdigt anmeldte Bygningsarbejde vedrørende Ejendom Matrikul Nummer 7 u af Store Magleby, Magleby Sogn, Københavns Amt nemlig et Beboelseshus af Træbingsværk beklædt med Cementasbestplader, samt Afløb for Spildevand er lovligt tilendebragt”.
Nye ejere navngiver huset
I 1946 købte politibetjent Henrik Alfred Guldager Olsen huset efter Otto Reimers død.
Guldager Olsen var en af de mange betjente, der var blevet taget af tyskerne den 19. september 1944 på Politigården og ført til Kz-lejr. Under det ufrivillige ophold i Tyskland var betjentene fortsat aflønnet. De “opsparede” penge medgik til køb af huset.
Familien Guldager Olsen var ikke ubekendt med Dragør. De havde allerede i tyverne ligget i telt på Sydstranden bag “Krudthus VI” (Krudttårnsvej 31).
Senere i trediverne havde de haft et mindre sommerhus på stranden. Dette kunne skilles ad, og under krigen, hvor teltslagning o.l. var forbudt, blev træhuset opmagasineret hos købmand Dirk Svendsen Strøbæk på Krudttårnsvej 8.
En enkelt sommer i begyndelsen af besættelsen lejede familien Guldager Olsen sig ind hos bogtrykker Klarlund på Skippervænget 4. Huset som Edith (gartner og blomsterhandler) og Aage Lorentzen købte i 1944.
Dagmar og Alfred Guldager Olsen færdigbyggede huset på Hollændervænget 17 og først i 1947, kan man sige huset stod færdigt, også indvendigt. Hidtil havde huset ikke heddet noget. Det var kendt som “Reimer mærkelige hus”, hvor fra der ofte havde lydt operasang fra balkonen på 1. salen.
Guldager Olsen døbte huset “TORNEROSE”, og i begyndelsen af halvtredserne blev der opsat et navneskilt på huset.
Fortsættes …
