Vi har modtaget:

Læserbrev: Udfordring Dragør 2020 og frem

Vi har modtaget: Som borger i Dragør har man ikke mange muligheder for at kunne gennemskue hvordan økonomien skal hænge sammen i kommunen over de kommende 2-3 år. Der er nu vedtaget et budget, der pålægger kommunens borgere en gældsforøgelse på 20.000.000 kroner, en gæld, der skal tilbagebetales.

Indlæg af Thomas Krebs, Dragør

Alle ved sikkert at kassebeholdningen er på vej ned, og rammer vi de ca. 15.000.000 kroner, så kommer staten og overtager kommuneadministrationen.

Ydermere ser det ikke ud til at man har polstret sig nok i forbindelse med både stigende omkostninger, fremtidige statspolitiske udgiftskrav, nødvendige vedligeholdelser og uforudsete sociale omkostninger.

Meningen med lånet er at opbygge kassebeholdningen, så man ikke rammer under grænsen og dermed fastholder i selvstyre.

Problemet med at have penge i kassen er typisk, at der også findes KB medlemmer, der gerne ser at pengene bruges i stede for at de ligger i kassen og sikrer Dragørs selvstyre. Denne usikkerhed er ganske betydelig, og derfor er det vigtigt, nu hvor lånet er besluttet, at vi alle holder øje med at pengene også forbliver i kassen, så kassebeholdningen i hvert fald holdes oppe på 20.000.000 kroner.

Generelt burde man, som min gamle mormor altid har sagt, ikke strække benene længere ud end tæppet kan nå, altså man bør ikke bruge flere penge end dem man har. Dette emne bliver hyppigt demonstreret i TV udsendelsen Luksusfælden. Desværre peger det nye budget lidt i denne retning, set i et længere perspektiv, der rager ud over tidspunktet for næste kommunalvalg.

Men en ting er nu sikker. Dragør har, efter alle forsøg på at finde en partner, ikke råd til at etablere diger. Underligt nok så har man haft et dige udvalg, der målrettet har på en god måde informeret om hvad der kommer til at ske. Desværre har det igen været varm luft, og dige udvalget blev omfunktioneret til et demokratiudvalg. Desværre koster udvalg en del penge, og det er ikke kun det som pågældende KB medlem modtager i vederlag.

Nu står vi borgere tilbage med en rigtig dårlig smag i munden. Hvad kommer der til at ske NÅR vandet stiger? Hvordan ser Dragørs fremtid ud? Hvordan beskytter man ens bolig?

Jeg er sikker på at der nok skal findes en løsning, men som jeg ser det, så sker det ikke med eksisterende politisk styring af kommunen, ellers ville der allerede have været synlige tiltag.

Det skal understreges, at jeg efter et møde med de ansvarlige i administrationen, har fået tillid til deres arbejde og indsats. Men nu er administrationen afhængig af en dygtig og strategisk kompetent politisk ledelse, og det er netop her, hvor det bliver langhåret. Man må håbe på at den nye direktion tager skeen i den anden hånd og viser styrke overfor det politiske system, så der snart sker noget, velvidende at det kommer til at koste borgerne penge. Men bedre at investere i ens sikkerhed, end at stå i vand til knæene.

Thomas Krebs, borger i Dragør Kommune

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?