Et mindesmærke på Nordre Mole

Når man har været en tur på Nordre Mole eller på besøg i restaurant Dragør Sejlklub er man gået forbi et anker og et kanonrør. Måske er man stoppet op og læst tekst på et lille skilt, der fortæller, hvad det er man ser?

Tv. Ankeret og kanonrøret opstillet 9. juli 2019 mellem Sejlklubben og Tolderhuset. Th. 31. oktober 2019 i depot bag Tolderhuset. (Fotos: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Men mindesmærket er der ikke mere. Det er lagt i “depot”. DragørNyheder.dk skrev i august 2019 om kanonrøret og ankeret. Artiklen kan læses her.

Tegning af en kanonjolle af C. W. Eckersberg dateret 1810. Den nye jolle får 5,60 meter lange årer lavet af lamineret tuja. Bjælkerne i skroget er dansk egetræ beklædt med lærketræ. Kanonjollen er 15 meter lang, tre meter bred og den havde en besætning på 22-24 mand.

Kanonrøret og ankeret

Mellem Sejlklubben og Tolderhuset havde der i 70 år været opstillet et sprængt kanonrør og et større anker.

1927. Familieudflugt til “Grotten”. Kanonrør og anker var opstillet i anlægget ud for Elisenborg til nogle år efter Besættelsen. De forlovede Rigmor Larsen og slagtermester Chr. Weber, der står med Henny. Hennys far Kai Nielsen står yderst til venstre.

Da man i øjeblikket er ved, at opføre en tilbygning til Sejlklubbens hus (Greisens Pakhus), Strandlinien 1B har man lagt kanonrør og anker “i sikkerhed” på den nordlige side af Tolderhuset.

Model på Orlogsmuseet i 1996 af kanonbåd fra 1808. (Foto: Bo Nymann).

Mindemærke på Store Magleby Kirkegård

Årligt mindes man de omkomne, der døde den 20. oktober 1808, da en flotille dansk/norske kanonbåde var i kamp med et engelsk orlogsfartøj i Øresund. Det er nærmere omtalt i den omtalte artikel.

Store Magleby Kirkegård, hvor der er rejst et mindesmærke, en sandstensstøtte, for de omkomne danske og norske orlogsgaster fra slaget ved Falsterbo, den 20. oktober 1808. (Foto fra bogen “Amager i krig og fred”).

Søfolkene man mindes blev begravet på Store Magleby Kirkegård, da Dragør Kirkegård først blev indviet efter 1885.

På daværende Orlogsmuseum på Christianshavn var der i 1996 en særudstilling om kanonbådskrigen mod England. Her blev bl.a. vist et panorama med skibsmodeller i skala 1/200. Orlogsmuseets Modelbyggerlaug havde til udstillingen bygget de 29 kanonbåde og det engelske linieskib “His Majestys Ship Africa”, der deltog i slaget ud for Dragør den 20. oktober 1808. I panoramaet indgik over 1700 små håndmalede figurer.
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?