Det svarer Dragørs borgmester Eik Dahl Bidstrup i en rundspørge om, hvilke regler, Region Hovedstadens kommuner især slås med. Mængden af påkrævet dokumentation på området kræver øget bemanding, og erfaring viser, at mindre bureaukrati vil fordre en langt større tillid til det kommunale selvstyre og de faglige medarbejdere, konkluderer Eik Dahl Bidstrup.
Af Pia Melander Guilbert
Handicap- og social- er de områder, Dragør Kommune kæmper mest med. Det udtaler borgmester Eik Dahl Bidstrup i en undersøgelse, foretaget af TV2 Lorry. Undersøgelsen handler om, hvilke områder de forskellige kommuner i regionen bøvler mest med. DragørNyheder har bedt Eik Dahl Bidstrup uddybe.
Lov med 34 kaptitler
Det er en omfattende lovgivning, der udstikker rammerne for rådgivning og støtte til at forebygge sociale problemer samt tilbyde ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
– Første udgave af loven blev vedtaget i 1998, men den revideres typisk flere gange årligt.
Loven har ikke mindre end 34 kapitler og er både detaljeret og omfangsrig på en måde, der giver rigtig mange bindinger for, hvor meget og hvordan vi kan agere med borgeren, konstaterer borgmester Eik Dahl Bidstrup.
Fakta fortaber sig i det uendelige, mener han, men et eksempel, der siger noget om kompleksiteten er, at kommunen på sin hjemmeside ikke bare skal fortælle, hvor lange svartider man har på alle sociale behandlingstyper, hvilket reelt er over 100 omfattede områder.
Naturfagstrategi for svagtsynede
Det kræves også, at alle offentlige hjemmesiders tekst, dokumenter med mere er lagt op efter standarder, der kan tilgås af svagtsynede, kan læses op etc.
– For eksempel er den nys vedtagne Naturfagsstrategi udarbejdet hos layouteren efter nøje fastlagte standarder, således at den lever op til de krav, der netop er for blandt andet synshæmmede. Det kostede en ekstra dags layoutarbejde.
Dokumentationsmængde skaber behov for øget bemanding
Ifølge sidste tilgængelige data fra 2018, var der 0% underkendelser af kommunens afgørelser i Ankestyrelsen for Dragørs vedkommende.
– Det vil sige, at vi har overholdt alle de juridiske krav. Det er næsten kun dem, Ankestyrelsen har fokus på.
Mængden af dokumentation medfører ifølge Eik Dahl Bidstrup stødt stigende behov for yderligere bemanding til sagsbehandling.
– Der er her primært tale om socialrådgivere, som borgerne oplever som varme hænder. Når personaleforbruget til at holde tungen lige i munden i de komplekse sager bliver opgjort, tæller disse hoveder som “kolde hænder”, altså bureaukrati. Erfaringerne fra frikommuneforsøgene viser, at fjernelse af regler vil fordre en langt større tillid til det kommunale selvstyre og til de faglige medarbejdere. Samtidig viser frikommuneforsøgene, at mange af de indførte regler hver for sig har en indbygget, fornuftig logik. Det er mere effekten af lag på lag, der medfører en øget kompleksitet, slutter Eik Dahl Bidstrup.
