Julen står for døren…

Der brases, koges og bages. Det skaber affald. Dragør Kommune er i julehumør.

Derfor vil der i løbet af uge 51 blive leveret én ekstra skraldepose. Posen kan stilles ud ved siden af dit skraldestativ eller din container, og bliver afhentet sammen med dit sædvanlige affald.

Du har også mulighed for at købe ekstra poser til dagrenovation. Poserne kan købes på Rådhuset i forhallen i Borgerservice. Poserne koster 31,25 kr. pr. stk. (mindste salg 4 stk.). Prisen er inkl. afhentning og forbrændingsafgift. Posen stilles ved siden af dit skraldestativ eller din container, og bliver afhentet sammen med dit sædvanlige affald.

Afhentning af dagrenovation omkring julen og nytår.

På grund af helligedagene kan du ikke forvente, at din dagrenovation bliver hentet de sædvanlige dage. Indsamlingen kan blive forskudt nogle dage, men alt bliver afhentet.

Julegavepapir kan ikke genanvendes

Julegavepapir kan ikke genanvendes, fordi det typisk består af en blanding af papir og plastfilm eller glitter. Vær derfor opmærksom på, at gavepapir skal i den almindelige dagrenovation.

KONTAKT:
Plan og Teknik

Telefon: 32 89 01 00
Du kan også sende en mail til Plan og Teknik
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din NemID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?