Dragør Kommune er klar til sne: To nye traktorer indkøbt

Så kan det godt blive vinter i Dragør. På økonomiudvalgets møde i sidste uge blev det nemlig besluttet, at der skal indkøbes to nye traktorer til vintervedligehold i Dragør. De to køretøjer koster samlet 890.000 kr, og de er ifølge kommunens hjemmeside klar til levering efter nytår.

Foto: Jumpstory.dk

Kommunen har haft leveringen af de to traktorer i udbud, og i og med, at buddet fint holdt sig indenfor budgettet på én million kroner, har økonomiudvalget indstillet til, at rådighedsbeløbet frigives, som det udtrykkes.

Pengene til de to traktorer er en del af det reviderede anlægsbudget for 2019, og i og med, at det vindende bud holder sig indenfor budgetrammen, er der samtidig afsat 30.000 kr. pr traktor i reserve til eventuel vedligeholdelse osv.

Dermed er byen klar til snerydning, saltning og tryghed for trafikanterne. Så længe det sker efter årsskiftet…

Seneste artikler

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Fik du læst?