”I dag er jeg glad for, at de næsten tvang mig ombord på Fulton”

Det var ikke med god vilje, da Hamza Al-Joubouri gik om bord på Fulton med Dragør Ungdomsskole for første gang for omtrent ti år siden. Men i dag takker han Dragør Kommune for, at de næsten tvang ham med.

”Jeg kunne ikke lide det. Jeg var meget antisocial, og jeg havde aldrig været til søs på den måde før,” fortæller han.

Det var første gang, at Hamza Al-Joubouri skulle ud på den måde sammen med “almindelige” danske børn og unge. Han gik til daglig på en specialskole længere inde på Amager for børn med svære udfordringer og diagnoser.

”Livet som flygtning gjorde det svært for mig at opleve andre ting end at være i asylcenteret. Så jeg havde jo ikke prøvet så mange ting. Og derfor var jeg heller ikke vild med at prøve noget nyt.”

Fulton ændrede det hele

”I dag takker jeg kommunen for, at de næsten tvang mig afsted,” fortæller Hamza Al-Joubouri, ”jeg gav det en chance. Og det har jeg aldrig fortrudt. Folk var venlige. Lærerne var meget lyttende og støttende, og de var der, hvis jeg havde det dårligt. Selv kaptajnen kunne godt lide mig.”

Efter Fulton ændrede det sociale sig for Hamza. Han blev bedre til at tale med mennesker. Han blev gladere, mere aktiv og begyndte at præstere bedre, fremfor at sidde ovre i hjørnet.

”Jeg kan huske, at vi skulle danse en fjollet regndans. Og jeg kan huske, at vi havde nattevagter og skulle passe på skibet sammen. Der havde vi frihed til at gøre, hvad vi ville, uden at de voksne var der,” fortæller han med begejstret nostalgi.

”Jeg har skabt mange gode relationer på Fulton. Jeg er stadig venner med flere af dem i dag.”

Tre år i træk endte Hamza med at sejle med Fulton, og tre gange fejrede han sin fødselsdag til søs med sine nye venner.

”Jeg var nok lidt af et røvhul”

I dag er Hamza god til at tale med folk og skabe gode relationer, men forandringen skete ikke over natten.

”Jeg var sur på kommunen, jeg var sur på staten, jeg var sur på det hele. Jeg var meget antisocial, talte ikke med mennesker og generaliserede meget. Jeg var nok lidt af et røvhul,” indrømmer han selv, ”det første år var jeg ikke ligefrem populær. Jeg var meget negativ.”

Men året efter var det anderledes. Forandringen var begyndt.

”Jeg var meget overvægtig dengang, og jeg blev drillet med det. Det gjorde mig sur og somme tider ubehagelig. Efter det første år på Fulton kom jeg i gang med at træne og fik mere selvtillid. Jeg smed noget vægt og tog på i muskler. Jeg kunne se mig selv ændre mig både fysisk og personligt.”

”Folk begyndte at tale til mig, når de så, at jeg begyndte at smile og grine og have det sjovt. Jeg blev mere åben for, at folk kunne komme og tale med mig. Og det gjorde de.”

Fra Fulton til teater

Samtalerne ombord på Fulton blev afgørende for Hamza. Det hjalp ham at tale med både lærerne og eleverne. Her fandt han ud af, at der var andre end ham, der havde det svært i de unge år.

”Jeg fandt ud af, hvordan andre havde det i stedet for kun at tænke på mig, mig, mig. Da jeg begyndte at tale med andre og høre, hvad der foregik i deres liv, fandt jeg ud af, at jeg ikke var den vigtigste på denne her båd,” fortæller han.

Men det var særligt samtalerne med Christoffer Søe og Pernille Stockfleth, der skabte varige forandringer for Hamza Al-Joubouri.

”Jeg kunne ikke have gjort det uden lærerne på Fulton. De hjalp mig meget. De holdt mit humør oppe. De afledte mine tanker fra de negative ting, der skete. De lærte mig at tænke positivt og langsigtet.”

Udover at være med på Fulton underviste Pernille Stockfleth også Hamza i teater i Ungdomsskolen.

”Alle de samtaler og træningsøvelser til drama gjorde mig meget mere moden og stærk socialt. Vi optrådte foran rigtig mange mennesker. Det var min første optræden, og jeg synes, jeg gjorde et godt stykke arbejde. Det gjorde de andre også, og vi fik også meget ros for det.”

Vil gøre en forskel for andre unge

Nu er Hamza den, der hjælper relationer i gang og får andre til at lære hinanden at kende, fortæller han. Han drømmer om at få muligheden for at gøre samme forskel for andre en dag.

”Fulton fik mig til at tænke, at jeg kunne gøre meget andet, end det jeg gjorde. Og at jeg kan gøre andre mennesker glade på samme måde, som de gjorde mig glad. Derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe mennesker. Jeg vil gerne give dem de samme samtaler, som jeg fik,” siger han.

Han arbejder jeg på deltid, men vil i fremtiden gerne arbejde med mennesker og læse psykologi.

”Jeg kan godt lide alt, hvad der har med mentalitet at gøre: hvordan folk opfører sig, hvordan de bevæger sig, hvordan de taler. Kunne jeg blive pædagog og hjælpe andre unge ombord på Fulton, så vil jeg gøre det. Jeg havde en rigtig god oplevelse. Jeg vil gerne give det videre til andre unge.”

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?