Hvem skal have Sports- og Kulturprisen for 2019?

Frem til tirsdag den 21. januar 2020 kan du indstille din favoritkandidat til Sports- og Kulturprisen 2019. Send os en mail på kulturogfritid@dragoer.dk

Uddeling af sports- og kulturprisen for 2017
Uddeling af sports- og kulturprisen for 2017

Sammen med Folkeoplysningsudvalget opfordrer vi alle Dragørgenserne til at komme med deres forslag til den helt rigtige kandidat til Sports- og Kulturprisen 2019.

Prisen uddeles til en person, en forening eller en gruppe, som har ydet en særlig indsats inden for sport og kultur. Prisen er en anerkendelse af den ekstraordinære frivillige indsats, som bidrager til et rigt, kvalitativt og alsidigt sports- og kulturliv i kommunen.

Hvem kan komme i betragtning?

Sports- og Kulturprisen kan tildeles:

  • En idrætsudøver, et hold, en afdeling eller en klub, der har opnået bemærkelsesværdigt resultat i konkurrence eller andre idrætslige sammenhænge. Pristageren skal være medlemmer af en lokal idrætsforening eller bo i kommunen
  • En person, en gruppe, en forening eller en institution, som anerkendelse for bemærkelsesværdigt arbejde til gavn for kulturlivet i Dragør Kommune. Prisen kan gives for kunstnerisk og/eller kulturelt arbejde i alle former
  • Tidligere indstillede kandidater.

Sports- og Kulturprisen kan IKKE tildeles:

  • Medlemmer/tilforordnede i Folkeoplysningsudvalget
  • Kommunalt ansatte medarbejdere på baggrund af deres arbejde for kommunen.

Tidsfrist for at sende dit forslag med begrundelse

For at vi kan tildele Sports- og Kulturprisen 2019 har vi brug for din skriftlige begrundede indstilling.

Send den på en e-mail til: kulturogfritid@dragoer.dk senest tirsdag den 21. januar 2020.

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?