Trafikuheld på Peberholmen lukker Øresundsbroen

Øresundsbroen er lillejuleaften blevet lukket i begge retninger på grund af et trafikuheld. Det meddeler Københavns Politi på Twitter kl 19.21. (Opdateret) Kort før kl. 21.00 åbnede broen igen for trafik i begge retninger.

Foto: Øresundsbron PR

Angiveligt er to biler stødt sammen på Peberholmen og spærrer kørebanen. Oprydningen er i gang. Der er ingen personskade, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup ifølge DR nyheder.

Lidt før kl. 20.00 oplyser Øresundsbroen på Twitter, at man snart forventer at åbne for kørsel i retning mod Danmark. Skal man i modsat retning mod Sverige, skal man væbne sig med tålmodighed.

Kort før kl. 21.00 mandag aften oplyser Øresundsbroen at trafikken igen er åbnet i begge retninger.

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?