Årets læser

Ja, det er naturligvis dig og alle de andre. Her tegner vi et statistisk portræt af de læsere, der er flest af og de mere eksotiske.

DragørNyheder.dk – damernes ven? Måske.. 57,4% af læserne er opgivet som kvinder.

Af Pia Melander Guilbert

Ændringer i busplanen, steder, der åbner og lukker, ulykker både i Dragør og på resten af Amager, fastelavn samt hvor der er bål til Sankt Hans. Det er, hvad nogle af DragørNyheders mest læste, redaktionelle artikler har handlet om i år. Historier, der på nogen måde er relateret til lufthavnen, er også altid et sikkert hit, men ud over de få læsere, der altid er friske på en politisk diskussion i DragørNyheders livlige Facebookgruppe, er vi er langt fra sikre på, at du læser med, hvis emnet er lokalpolitik.

Damernes ven
60 procent af DragørNyheders brugere læser artiklerne via de sociale medier, mens 40 procent tilgår avisen direkte via browseren, det vil sige på www.dragørnyheder.dk Og selvom man skal være varsom med kønnede statistikker i disse tider, så er 57,4 procent af DragørNyheders læsere opgivet som kvinder. Noget tyder på, at resten er mænd.

Det er en både generel og global udvikling, at flere og flere læser deres nyheder på nettet og ofte via deres smartphone. Statistikker peger endvidere på at op mod 60 procent af læserne, tilgår deres nyheder eller netmedier via sociale medier som bl.a. Facebook, Instagram og Snapchat.

USA på top tre
Går vi her fra over til de mest eksotiske læsere, så har DragørNyheder faktisk ni læsere, der er geografisk placeret i Thailand, ti i Canada, 11 i Spanien, 12 i Schweiz og 21 i Storbritannien.

Fra Norge kommer 23 af DragørNyheders læsere. På top tre finder vi i bunden USA, hvor 43 af læserne er geografisk placeret, herefter kommer Sverige med 82 læsere og på førstepladsen naturligvis Danmark. Vi er også stolte af, at mange af vores læsere kommer uden for Dragør, især Tårnby, Kastrup og København, men uanset hvem du er, og hvor du kommer fra, så vil vi gerne sige tusind tak fordi du læser med – også når du er på ferie eller på arbejde – for DragørNyheder.dk er med dig, der hvor du er!

Vi lover ikke at skrive meget mere om lufthavnen og meget mindre om lokalpolitik næste år, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har et forslag til en redaktionel artikel.

Her er nogle af læsernes højdespringere i 2019:

Mamma Mia – så er der italiensk gastronomi!

55 års lokalhistorie er slut: Møller Jensen Meny lukker til efteråret

Oplev Annisette når DR sender live fra Sankthans i Dragør

350S nedlægges – her er den nye rute

Afskedigelse af medarbejdere på Nordstrandskolen

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?