Lørdag eftermiddag måtte Hovedstadens Beredskab en tur på genbrugspladsen på Bachermindevej i Dragør i forbindelse med ild i en større papcontainer.

Beredskabet var hurtigt fremme og fik flyttet og tømt containeren i forbindelse med slukningsarbejdet hvor beredskabets skæreslukker måtte i brug. Genbrugspladsen har været lukket under slukningsarbejdet, oplyser Hovedstadens Beredskab på twitter.

Beredskabets skæreslukker arbejder med vand, enormt tryk og jerngranulat så brandfolkene på sekunder kan skære sig igennem beton, mursten og jern. Skæreslukkeren kan med meget få liter vand bekæmpe en brand. Nedenfor kan du se Beredskabets video om netop skæreslukkeren.
Kilde: Hovedstadens Beredskab